Pressemeddelelse -
Ny Sales Manager skal øge salget for hotelkæde i vækst
Anja Fuhrmann Andersen har 20 års erfaring som rejserådgiver hos BCD Travel, et B2B-rejsebureau. I august 2015 overtog hun stillingen som Sales Manager i Zleep Hotels. Anja er klar på de nye udfordringer og overtager ansvaret som kontaktperson for nuværende og fremtidige partnere.
”Zleep Hotels har et stærkt brand og er en hotelkæde i stor udvikling. Jeg ser meget frem til at blive en del af virksomhedens fremtid samt være med til at bidrage til den positive fremdrift med fokus på kunden og salg” fortæller Anja Fuhrmann Andersen.
Omstrukturering kræver nye ansigter
Stillingen overtages fra tidligere Sales Manager, Susanna Lund, der i forbindelse med en organisationsrokade er udråbt ny hotelchef for Zleep Hotel Copenhagen Airport. Lufthavnshotellet er netop blevet færdigrenoveret efter projektleder og hotelchef Manuela Iorga er flyttet til Zleep Hotel Copenhagen City, hvor hun overtager et nyt renoveringsarbejde i efteråret. Anja er allerede ved at finde sig til rette på sin nye, centrale plads i Zleep Hotels.
Related links
Emner
- Turisme
Kategorier
- hoteller
- ansættelse
Zleep Hotels
Zleep Hotels blev skabt tilbage i 2003 og konceptet har været det samme siden da: At give alle mulighed for og råd til at få en rigtig hoteloplevelse. I dag tæller budgethotelkæden i alt syv hoteller i Danmark og et i Tyskland. Zleep Hotels har vokseværk, hvilket tydeligt ses i det voksende antal hoteller og i antallet af udvidelsesprojekter og renoveringsarbejde. Læs mere om Zleep Hotels på zleephotels.com.