Pressemeddelelse -

Danmarks billigste byggemarked

For andet år i træk er det Jem & Fix, der er Danmarks billigste byggemarked skarpt forfulgt af Silvan og Bauhaus.

Det viser et omfattende pristjek af danske byggemarkeder, som Danmarks førende pris- og forbrugertjeneste PriceRunner har gennemført for tredje år i træk.

PriceRunners pristjek fandt sted i uge 20 og det er en lang række standard produkter, som gør-det-selv folket ofte køber, der er tjekket priser på.

Forskellen mellem dyreste og billigste byggemarked er 31 procent eller 448,64 kroner på den samlede indkøbsliste. Ved undersøgelsen i 2013 var forskellen hele 56 procent. Begge år har Jem & Fix været det billigste byggemarked i Danmark.

Selvom der kan være kvalitetsforskelle på enkelte produkter i det sortiment af varer, som PriceRunner har pristjekket er det alligevel en stor prisforskel der er mellem dyreste og billigste byggemarked på den samlede regning.

“Du skal virkelig se dig godt for når du køber byggematerialer. Især når du skal købe stort ind. Der kan let spares mellem 50 til 200% på enkelte varer. På en ganske almindelig stikkontakt kan forbrugerne således spare næsten 200% bare ved at sammenligne priserne”, siger PriceRunners direktør Martin Andersen.

Undersøgelsen afslører også, at selvom Jem & Fix’s priser er steget med 17 procent på et år, er det fortsat Danmarks billigste. Til gengæld er priserne hos en lang række af konkurrenterne faldet betydeligt. Silvans priser er faldet med 15 procent siden pristjekket for et år siden på den samme varegruppe.

”Stort set alle byggemarkeder er i dag på Internettet med online handel og det har givet os tiltrængt konkurrence og gennemsigtighed. Det er godt for forbrugerne”, siger Martin Andersen, der har fulgt online handlen i Danmark tæt de seneste 10 år.


Emner

  • Økonomi, finans

PriceRunner.dk er Danmarks største pris og produkt sammenligningsside. Hos PriceRunner.dk kan forbrugerne sammenligne produkter indenfor stort se alle kategorier. Alt lige fra TV, Computere, Hvidevare, Tøj, Sko og meget mere.

Det unikke ved PriceRunner.dk er at vi lister alle butikker - både dem der betaler og dem der ikke betaler. Du finder også priser fra traditionelle butikker som Fona, Skousen, Elgiganten, Bilka osv.

Alle priser opdateres dagligt.

Læs mere på Pricerunner.dk

Relateret materiale