Pressemeddelelse -

Microsoft og PriceRunner indgår strategisk samarbejde

Microsoft.dk og PriceRunner.dk indgår nu et strategisk samarbejde. PriceRunner skal fremover levere produkt - og prisinformation til Microsofts danske portal http://www.microsoft.dk.

Tjenesten gør det let for Microsofts kunder at finde Microsoft produkter ude i handlen. Samtidigt har kunderne mulighed for at sammenligne priser på Microsoft produkter og derfra gå direkte til butikkernes hjemmesider.

Flere og flere producenter vælger at gøre som Microsoft og dermed skabe sin egen handelsplatform. PriceRunner samarbejder bl.a. med virksomheder som Intel, AMD og Sony Ericsson m.fl. "En stor del af forbrugerne søger information på producentens hjemmeside, så hvorfor ikke gøre det lettere for den enkelte forbruger." siger Martin D. Andersen Adm. Direktør for PriceRunner Danmark.

Tjenesten har været i luften i et par uger og er allerede blevet en særdeles populær service på Microsoft.dk. Men det er ikke kun forbrugerne der har fordel af denne tjeneste, Microsoft får mulighed for at følge online-salget i detail-leddet nøje, gennem statistikker.

Den nye tjeneste findes på adressen:
http://www.microsoft.com/danmark/din_virksomhed/koeb_online/default.mspx

Related links

Emner

  • Økonomi, finans