Pressemeddelelse -

”Mulle” bliver ny NFH spiller

Danmarks bedste kvindelige håndboldspiller Kristina ”Mulle” Kristiansen bliver ny NFH spiller fra næste sæson.

” Jeg glæder mig til at være en del af NFH holdet fremover. Som udehold har det altid været mega fedt at spille i Scandlines Arena og mærke den store opbakning til hjemmeholdet, siger den kommende NFH spiller Kristina ”Mulle” Kristiansen.

”Det har været en svær beslutning at forlade Holstebro efter 8 år, men jeg glæder mig meget til at være med til at bygge et helt nyt projekt op i Nykøbing, ” siger Kristina Kristiansen.

Det kan godt være at NFH rykker ned i 1. division efter denne sæson, men klubben rykker nu for alvor op i den øverste liga med det nye sportslige set up, der har fået navnet NFH version 2.0+.

”NFH er en vinderklub og derfor kickstarter vi nu NFH Version 2.0 + fordi vi kan og vi vil - opbakningen fra fans, tilskuere og sponsorer har aldrig været større. Det er vi glade og ydmyg over, og derfor sætter vi nu NFH version 2.0 + i søen med endnu større ambitioner end hidtil set. Derfor er vi særligt stolte over at vores første spiller signing er med Kristina Mulle Kristiansen, ” siger NFH direktør Søren Jakobsen.

Kristina Kristiansen er hentet til klubben gennem stor økonomisk hjælp fra NFHs hovedsponsor PriceRunner samt fra en kreds af lokale sponsorer i den såkaldte ”Mulle-klub”.

”Det er et scoop for både NFH og hele landsdelen, at Kristina Kristiansen gerne vil være NFH spiller. Derfor er det naturligt for mig, at PriceRunner sikrer at det kan lade sig gøre, ” siger Martin Andersen, der er direktør for PriceRunner.

PriceRunner er som hovedsponsor for NFH stolte over at være en aktiv del af den nye NFH Version 2.0+ plan. Derfor har Danmarks førende online virksomhed gennem en ny og større sponsoraftale gjort det muligt for NFH, at Danmarks bedste håndboldspiller Kristina ”Mulle” Kristiansen fremover er en del af såvel NFH holdet som PriceRunner teamet.

”Vi har hele tiden troet på, at NFH var en god håndboldklub, selvom det har knebet sportsligt. Med det nye NHF Version 2.0+ er ledelsen kommet med en stærk plan, der kunne tiltrække nogle af dansk håndbolds største profiler – først træner Niels Agesen og nu Kristina ”Mulle” Kristiansen. Det vil vi godt være en del af og gøre muligt gennem vores hovedsponsorat af NFH, ” siger Martin Andersen, der er direktør for PriceRunner i Danmark.

Det er en meget stolt formand for NFH Henrik Hansen der i dag kan præsentere resultatet af et par ugers intenst arbejde:

”Da Kristina Kristiansen meldte ud at hun stoppede i Tvis Holstebro tog jeg straks kontakt med hendes agent for at høre om hun ville spille i NFH. Vi var godt klar over vores odds ikke var gode, men heldigvis blev vi ikke afvist af Mulle. Jeg er utrolig stolt over at Mulle har valgt NFH og spiller hos os selvom vi med stor sandsynlighed spiller i 1. Division. Jeg byder Mulle velkommen de næste 3 år i NFH.

For Kristina Mulle Kristiansen er NFH det rigtige sted at komme hen nu, og hun har stor tiltro til NFH version 2.0+ projektet:

”Min mavefornemmelse har altid været vigtigt når jeg skal tage en stor beslutningen og når jeg samler det hele, sammenholdt med at Niels er kommet til som træner, er og bliver NFH bare det rigtige sted for mig de næste 3 år. Jeg kan prioritere landsholdet rigtigt højt og træne endnu hårde i dagligdagen, da jeg ikke skal spille hårde liga kampe hver uge, men kan udvikle mig rent fysisk og få bygget muskler på, ” siger Kristina Kristiansen.

”Jeg har spillet børne- og ungdoms håndbold i Roskilde, så det er fedt for mig, at der er en klub der kan lave sådan et spændende projekt øst for Storebælt, ” siger den nye NFH spiller Kristina Kristiansen.

Emner

  • Økonomi, finans

PriceRunner.dk er Danmarks største pris og produkt sammenligningsside. Hos PriceRunner.dk kan forbrugerne sammenligne produkter indenfor stort se alle kategorier. Alt lige fra TV, Computere, Hvidevare, Tøj, Sko og meget mere.

Det unikke ved PriceRunner.dk er at vi lister alle butikker - både dem der betaler og dem der ikke betaler. Du finder også priser fra traditionelle butikker som Fona, Skousen, Elgiganten, Bilka osv.

Alle priser opdateres dagligt.

Læs mere på Pricerunner.dk