Pressemeddelelse -

Vi vil både have and og flæskesteg

Danskerne vil have både and og flæskesteg på bordet samtidigt juleaften. 40 procent af de adspurgte i en omfattende spørgeskemaundersøgelse - gennemført af Danmarks førende pris- og forbrugertjeneste PriceRunner Danmark – skal både have and og flæskesteg på bordet jule aften.

Nummer to på julebordet er and. Her viser undersøgelsen, at 30 procent af danskerne skal have and på bordet, mens tredjepladsen indtages af flæskestegen.

Vi har spurgt kokken og grundlæggeren af Aarstiderne.com Søren Ejlersen om hvorfor vi vælger, at der både skal and og flæskesteg på bordet:

”Når de fleste både spiser andesteg og flæskesteg tror jeg det er en helgardering og et udtryk for overflod. Alle skal være glade og der skal være mad nok. Egentlig spiste man flæskesteg på landet, man slagtede julegrisen, og i byerne spiste man and. Der skal for alt i verden være mad nok og gerne nok til natmad og en flæskestegssandwich 1. juledag,” siger Søren Ejlersen fra Aarstiderne.

”Børnene er gladest for flæskesteg og især for svær, mens de voksne er vilde med and, men også med gås og kalkun”, siger Søren Ejlersen, der selv skal have and med alt hvad der traditionelt hører til.

PriceRunners undersøgelse viser, at and uden diskussion er Juleaftens mest foretrukne spise. 70 procent af de adspurgte skal have and - enten alene eller sammen med flæskesteg.

Svarene i undersøgelsen vidner også om, at juleaften er traditionernes aften.

Hertil siger Søren Ejlersen fra Aarstiderne: ”Vi elsker jul og alle de traditioner, som følger med julen. Vi vil have julesul på den helt klassiske måde, som vi altid har fået den. Det er trygt og godt.”

”Meennn der er nogen der eksperimenter med julemenuen. Vi tilbyder fx en slankere julemåltidskasse med kalkun og en helt grøn og vegetarisk måltidskasse, som faktisk begge er ret populære, ” siger Søren Ejlersen.

Juleaften er en højtid, der tilbringes sammen med familien. Undersøgelsen viser, at knapt halvdelen af danskerne holder jul hjemme og yderligere knapt 40 procent skal hjem til familien for at holde juleaften.

Gaverne skal ligge under et rigtigt juletræ af gran. Her er danskerne slet ikke i tvivl. 83 procent skal have et juletræ. Undersøgelsen viser også, at mere end 90 procent af danskerne skal have et juletræ.

Emner

  • Økonomi, finans

PriceRunner.dk er Danmarks største pris og produkt sammenligningsside. Hos PriceRunner.dk kan forbrugerne sammenligne produkter indenfor stort se alle kategorier. Alt lige fra TV, Computere, Hvidevare, Tøj, Sko og meget mere.

Det unikke ved PriceRunner.dk er at vi lister alle butikker - både dem der betaler og dem der ikke betaler. Du finder også priser fra traditionelle butikker som Fona, Skousen, Elgiganten, Bilka osv.

Alle priser opdateres dagligt.

Læs mere på Pricerunner.dk

Relateret materiale