Nyhed -

98 elever fra 29 forskellige skoler på TalentCamp i matematik

www.talentcamp.dk

98 elever fra 29 forskellige skoler i hele landet blev i weekenden undervist i matematik på en af årets TalentCamps. Undervisningen foregik på Frederikssund Private Realskole, hvor fem universitetsstuderende og syv undervisningsassistenter udfordrede eleverne i blandt andet matematiske metoder, grænseværdier og funktionsbegrebet. Lørdag aften stod på samarbejdsøvelser med fokus på sammenhold, strategier og kreativitet.

Søndag eftermiddag blev alle hold afsluttet, og der blev derefter gjort klar til aftenens SET-turnering, som samtlige elever går utroligt meget op i. Alle elever og undervisere samles til hver camp om denne begivenhed, hvor finalen naturligvis er højdepunktet.

Hele mandag var eleverne på kulturbesøg i København. Flokken besøgte Det Kongelige Teater og havde sociale aktiviteter i Dyrehaven. Således havde eleverne en enkelt "fridag" på campen, inden den står på Georg Mohr-konkurrence tirsdag formiddag. www.georgmohr.dk

Næste TalentCamp er for talentelever i 7. klasse den 19. - 23. november i Nyborg, på Nyborg Friskole.

Emner

  • Uddannelse

Kategorier

  • danmarks privatskoleforening
  • faglighed
  • frie grundskoler
  • privatskoler
  • talenter
  • talentcamp
  • understøtning af de dygtigste elever

Kontakt

Simone Dalsgaard

Pressekontakt Kommunikationsansvarlig chefkonsulent +45 33 30 79 27

Relateret materiale