Skip to main content

​Alle børn fortjener en god skolegang!

Nyhed   •   Okt 03, 2019 09:13 CEST

Der er fremsat forslag til Finanslov 2020. I den forbindelse foreslår den socialdemokratiske regering en reduktion af koblingsprocenten fra de i dag 76% til 71% med virkning fra 2021.

Folkeskole? Privatskole? God skole! Alle børn i Danmark fortjener en god skolegang. Vi har brug for en stærk folkeskole, og vi har brug for en stærk fri og privat skolesektor som alternativ til den offentlige skole.

I Danmark har vi frit skolevalg. Heldigvis. Forældre bestemmer selv, om deres barn skal gå på den lokale distriktsfolkeskole, en anden folkeskole eller på en fri grundskole.

79% af alle forældre går ind for det frie skolevalg.

Demokratisk overskud?

Det frie skolevalg er en forudsætning for eksistensen af frie skoler.

For nogle politiske partier handler modstanden mod de frie og private initiativer udelukkende om, at deres ideologi tilsiger, at en offentligt styret skole er at foretrække frem for det frie og private initiativ.

De frie grundskolers økonomi

Hvordan hænger de frie og private grundskolers økonomi sammen? Hvad er konsekvenserne, hvis koblingsprocenten nedsættes? Hvad er konsekvensen for det frie skolevalg? Og hvilke børn går det ud over?

Frie grundskolers økonomi baseres dels på et statstilskud og dels på en forældrebetaling (skolepenge).

De frie grundskoler modtager et statstilskud svarende til en procentandel af udgiften til folkeskolerne. Dette kaldes ”Koblingsprocenten”.

Der foretages en omfordeling mellem store og små frie grundskoler, således at små skoler modtager et større tilskud pr. elev.

Af den samlede tilskudspulje afsnøres midler til bl.a. specialundervisning.

Forældrebetalingen på de private skoler ligger typisk mellem 1.000 og 2.000 kr. pr. måned. Forældrebetalingen er højest i større byer og lavest i tyndt befolkede områder.

Koblingsprocentens nedtur og optur

Fra 1995 - 2010 lå koblingsprocenten stabilt på 75% af udgifterne til folkeskolerne.

Derefter fulgte en periode med reduceret statstilskud. Lavest i årene 2014 – 2015, hvor koblingsprocenten var helt nede på 71%.

I 2017 blev statstilskuddet normaliseret til 75%.

I 2018 blev der tillagt yderligere én koblingsprocent målrettet specialundervisning og inklusion. Derfor er koblingsprocenten i 2019 på 76%.

Socialdemokratiet foreslår at nedsætte koblingsprocenten til de frie grundskoler til 71% fra 2021.

Nedsættelse af koblingsprocenten med utilsigtede konsekvenser

Sidst koblingsprocenten var på 71 % havde det stor betydning for de frie grundskolers økonomi.

Når en fri grundskole skal finde ekstra midler, er der i princippet to knapper, der kan skrues på:

  • Skolepengene (forældrebetalingen)
  • Elevoptaget

I perioden, hvor koblingsprocenten var nedsat, steg skolepengene med ca. 40%. Det er en uhensigtsmæssig tendens.

Hvis skolepengene stiger, er der ikke tale om et reelt frit skolevalg for alle. Mange finder det også uhensigtsmæssigt, at antallet af elever på frie grundskoler er vokset i samme periode, men skolerne må nødvendigvis optage flere elever for at skabe bedre økonomiske forhold.

Frie grundskoler skal være for alle børn

Visse politikere mener, at andelen af elever på de frie grundskoler er blevet for høj. Men konsekvensen fra tidligere tiders nedsættelse af det statslige tilskud viser omvendt, at elevtallet går op:

For at få økonomien til at løbe rundt, må skolerne optage ekstra elever - og det med den slagside, at det er elever, hvis forældre har råd til at betale de skolepenge, der samtidigt må skrues op.

I hvilken verden er det en god idé, at flere økonomisk afskæres fra det frie skolevalg?

Undersøgelser viser, at flere børn af ufaglærte, flere udsatte børn og lavindkomstfamilier vælger en fri grundskole til deres børn end tidligere. Andre undersøgelser viser samtidigt, at blandt elever med svag eller middel socioøkonomisk baggrund er der forholdsvis flere mønsterbrydere fra private skoler. Frie og private skoler skaber i højere grad social mobilitet.

Grundskolen skal have fair økonomiske vilkår

Det er nødvendigt, at både folkeskoler og frie grundskoler har ordentlige økonomiske vilkår.

De kommunale udgifter er gennemsnitlig ca. 68.000 kr. pr elev i folkeskolen.

I 2019 skal kommunerne tilbagebetale ca. 38.000 kr. for hver elev, der går på en fri grundskole. Men samtidigt sparer de deres egen udgift til eleven i folkeskolen.

Det statslige tilskud til de frie grundskoler udgør 49.000 kr. pr. elev (Finanslov 2019).

Det er for det offentlige en stor besparelse, når børn går på en fri grundskole. Det drejer sig om ca. 2 mia. kr.

Læs mere om frie og private skoler her: Fakta om private grundskoler (2019)