Nyhed -
Børn har rettigheder! Det markeres den 20. november
Fredag den 20. november er udpeget af FN som dagen, hvor vi internationalt fejrer, at børn har deres helt egne rettigheder, som nedskrevet i FN’s Børnekonvention. Børnerettighedsdagen sætter i år fokus på de nye verdensmål, der handler om at afskaffe ekstrem fattigdom og sikre en bæredygtig udvikling inden 2030.
Flere privatskoler har tradition for at fejre dagen. Bl.a. Sorø Privatskole, der også er Red Barnet ambassadørskole. Det vil sige at skolen lever op til at skabe vidende, bevidste, trygge, demokratiske og deltagende elever.
Når skolen sætter børns rettigheder på skoleskemaet, sætter de værdier som ligeværd, rummelighed, respekt og medindflydelse i centrum. Eleverne skal på børnerettighedsdagen helt konkret høre om de nye verdens mål, og så skal de diskutere hvilken verden, de gerne vil overtage, når de bliver voksne.
Læs DP-publikationen”Værdierne gør forskellen” her |
Gennem opvæksten skærper børn og unge deres opmærksomhed på, hvilke grundlæggende værdier vores samfund bygger på. Det er lovbestemt, at eleverne på en privatskole skal modtage en undervisning, der forbereder dem til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre. Skolerne skal udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
"Desværre kender mange børn i Danmark ikke deres rettigheder. Vores elever kommer ikke bare til at skille sig positivt ud fra andre børn i Danmark, fordi de lærer deres rettigheder at kende. Der er også en god chance for, at de bliver bedre til at passe på sig selv og andre og sige fra over for mobning, overgreb og diskrimination," forklarer Casper Madsen, skoleleder på Sorø Privatskole.
Mange af de nye verdensmål er afgørende for opfyldelse af de rettigheder, som børn har ifølge FN’s Børnekonvention. Efter Danmarks Privatskoleforenings opfattelse er der intet, der hindrer skoler i at søge disse mål. De er udtryk for en global medborgerlighed.
Sted: Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø Tidspunkt: Fredag d. 20. november, kl. 8.00-13.05 |
Børns rettigheder Hvad er børns rettigheder Børns rettigheder i Danmark Børns rettigheder i verden Fattigdom i Danmark Verdens Vigtigste År |
Emner
- Uddannelse
Kategorier
- danmarks privatskoleforening
- frie grundskoler
- privatskoler
- værdier
- fn's børnekonvention
- børnerettighedsdagen
- red barnet
- de 17 verdensmål