Nyhed -

Danmarks Privatskoleforening søger en fuldmægtig

Til vores sekretariat, centralt beliggende i København, søger vi en ny medarbejder.

Arbejdsopgaverne er varierede, ligesom hverdagen. Du vil opleve forskellige rådgivningsopgaver, sagsbehandling, projekter, deadlines og en væsentlig grad af selvstændigt ansvar. Samtidig skal du være klar på daglige afbrydelser, ting og sager der ikke kan vente, samt længere forløb og forberedelse af sager.

Dine primære opgaver vil være rådgivning indenfor bl.a.:

-  Overenskomstforhold

-  Statslige ferieregler

-  Barselsbestemmelser

-  Tilskudsforhold vedr. frie grundskoler

-  Løn og ansættelsesforhold

-  Forældre og elevforhold

-  Arbejdsmiljø og tilhørende lovgivning

Du skal have lyst til at tale med vores skoler og deres ledelser og administrationer. Det er vigtigt for os, at vores medlemsskoler får kompetent og professionel rådgivning samt at det sker i en god og ligeværdig omgangsform. Vi arbejder i et lille sekretariat og lægger stor vægt på, at medarbejderne løser opgaver på tværs af arbejdsområder, og at alle forstår og kan deltage i kerneopgaven: at servicere vores medlemsskoler og varetage deres interesser og forhold.

Du har måske en samfundsvidenskabelig uddannelse, handelshøjskolebaggrund eller lignende. Er nyuddannet eller har nogle års erfaring fra tilsvarende organisationsarbejde.

Stillingen er på fuld tid, og arbejdstiden tilrettelægges, så ferier og fridage afvikles i skolernes ferieperioder. Løn og ansættelse sker på vilkår svarende til statslig overenskomst. Stillingen er til besættelse pr. 1. november 2014 eller efter aftale. Arbejdsstedet er; Danmarks Privatskoleforening, Ny Kongensgade 10, 1. sal, 1472 København K. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souschef Søren Lodahl på 33 30 79 30.

Send din ansøgning til info@privatskoleforening.dk senest den 8. oktober 2014. Samtaler forventes afholdt i uge 44.

Du kan læse mere om foreningen på www.privatskoleforening.dk


Kategorier

  • stillingsopslag
  • privatskoleforeningen
  • fuldmægtig
  • frie grundskoler
  • privatskoler

Kontakt

Simone Dalsgaard

Pressekontakt Kommunikationsansvarlig chefkonsulent +45 33 30 79 27