Nyhed -
Demokratiets festdag ind i klasserummet?
Den 18. juni er der valg til Folketinget. Har skolens elever oplevet, at folketingsvalget er blevet gjort til et tema?
Mange skoler vil fremhæve, at målene nås i samfundsfagsundervisningen. Eller at opdragelsen til frihed og folkestyre ”hænger i gardinerne” – i skolens værdier og ånd. Men er det godt nok?
Før – under – eller lige efter. Det er oplagt at udnytte det aktuelle folketingsvalg som afsæt til undervisning, diskussioner eller blot simpel begrebsafklaring.
Hvor klog er du selv på folkestyret?
Folketinget har lavet tre quizzer, hvor man kan teste sin viden:
| Folketingsvalg |
| Spillet om regeringen |
| Arbejdet på Borgen |
Begreber og spørgsmål, der kan tages op med eleverne:
| Indflydelse. Som borger i Danmark kan man bl.a. gøre sin indflydelse gældende ved at stemme, når der er valg til Folketinget, til Europa-Parlamentet og til kommunalbestyrelser og regionsråd. I særlige tilfælde kan borgerne også blive bedt om at gå i stemmeboksen ved de såkaldte folkeafstemninger. |
| Repræsentativt demokrati. Danmark er et repræsentativt demokrati. Det vil sige, at borgerne vælger nogle repræsentanter til at træffe de daglige politiske beslutninger. Politikerne, der vælges, sidder i en tidsbegrænset periode og skal herefter prøves ved et valg igen. Der er dog undtagelser fra det repræsentative princip. Grundloven fastslår nemlig, at der er visse situationer, hvor alle landets borgere kan eller skal inddrages direkte i en beslutning og have det sidste ord ved en folkeafstemning. Ved f.eks. en ændring af grundloven eller en ændring af valgretsalderen skal der afholdes en folkeafstemning. |
| Folketinget. Folketinget består af 179 medlemmer. Folketingets medlemmer vedtager de love, der skal gælde i samfundet. En anden vigtig opgave for Folketinget er at vedtage budgettet for Danmark – finansloven. Desuden fører Folketinget kontrol med, hvordan regeringen fører lovene ud i livet. |
| Folketingsvalg. Der står i grundloven, at der skal være valg til Folketinget mindst én gang hvert fjerde år. Med et kryds på en stemmeseddel er landets borgere med til at bestemme, hvem der skal sidde i Folketinget. |
| Hvem kan vælges? For at kunne blive valgt til Folketinget skal man have stemmeret. Derudover må man ikke være straffet for handlinger, der gør én uværdig til at sidde i Folketinget. Folketinget afgør selv, hvem der er værdig til at sidde i Folketinget. Ved et folketingsvalg vælges 175 medlemmer i Danmark, 2 på Færøerne og 2 i Grønland. |
| Afstemningen. Inden valgdagen modtager alle, der må stemme, et valgkort med posten. Valgkortet fortæller, hvor og hvornår man kan stemme.På selve valgdagen oprettes valgsteder overalt i landet. Det kan f.eks. være på rådhuset, på skoler og i idrætshaller. Valgstedet ledes af nogle valgstyrere. Deres opgave er at sørge for, at alt går rigtigt til. De tæller også stemmerne op bagefter. På valgstedet afleverer man sit valgkort og får udleveret en lang stemmeseddel med parti- og kandidatnavne. Afstemningen er hemmelig, og der er derfor sat stemmebokse op, hvor man kan sætte sit kryds på stemmesedlen, uden at nogen kan se, hvem man stemmer på. Man kan sætte sit kryds enten ud for en person (personlig stemme) eller ud for et parti (partistemme). Hvis man ikke ved, hvem man skal stemme på, kan man lade være med at sætte kryds på stemmesedlen. Det kaldes at stemme blankt. Selv om stemmesedlen er blank, har den alligevel en betydning. Man viser, at man gerne vil stemme og interesser sig for vores demokrati. Hvis man er forhindret i at møde op på valgstedet, fordi man f.eks. er ude at rejse eller er indlagt på sygehuset, behøver man ikke at blive sofavælger. Man kan i stedet stemme pr. brev. |
| Valgresultatet. Når valgstederne lukker, skal stemmerne tælles sammen og pladserne i Folketinget fordeles.Pladserne i Folketinget fordeles efter en metode, der kaldes for forholdstalsmetoden. Det er en ret indviklet metode. Til gengæld er det også en meget retfærdig måde at fordele stemmerne på. Metoden garanterer, at partierne får pladser i Folketinget i forhold til hvor mange stemmer de har fået i hele landet. Får et parti f.eks. 10 pct. af stemmerne i landet, så skal det også have 10 pct. af mandaterne – eller pladserne – i Folketinget. |
| Fordeling af pladser i Folketinget. Danmark er inddelt i 10 store valgkredse (storkredse), der igen er inddelt i mindre opstillingskredse. Hver storkreds har et antal kredsmandater.Kredsmandaterne fordeles mellem partierne, efter hvor mange stemmer de har fået i de enkelte kredse. Ved tildeling af kredsmandater bliver alle egne af landet repræsenteret i Folketinget. På den måde er det ikke kun storbyerne, der bliver repræsenteret, fordi de jo har flest vælgere. Når kredsmandaterne er fordelt, bliver tillægsmandaterne fordelt. Tillægsmandaterne fordeles, så hvert parti får det antal mandater, der svarer til det samlede antal stemmer, partiet har fået på landsplan. |
| Spærregrænse. Partier, der får meget få stemmer, kan ikke komme i Folketinget. Der er nemlig en nedre grænse (spærregrænse) for antallet af stemmer, som et parti skal have for at komme i Folketinget. Et parti skal have mindst 2 pct. af stemmerne i landet for at blive valgt ind i Folketinget, eller partiet skal have vundet et kredsmandat. Ved folketingsvalget i 2007 nåede partiet Kristendemokraterne ikke over spærregrænsen og kom derfor ikke i Folketinget. |
| Kilde: ft.dk |
Emner
- Uddannelse
Kategorier
- danmarks privatskoleforening
- frie grundskoler
- privatskoler
- værdier
- faglighed
- demokrati
- folketingsvalg
- folkestyre
- undervisning
- quiz
