Fagligt løft af elever med svag socioøkonomisk baggrund – hvordan?

Den ”socioøkonomiske baggrund” er et udtryk, hvori der er indtænkt faktorer som for eksempel forældrenes uddannelse og indkomst – altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på.

Hvordan giver man elever med en svag socioøkonomisk baggrund et fagligt løft?

At lære på forskellige måder – at ”være”, mens man ”lærer”

SFI (Det nationale forskningscenter for velfærd) har netop kortlagt 179 internationale studier af metoder til at forbedre de faglige resultater for elever med svag social baggrund. Følgende typer indsatser viser relativt store og statistisk signifikante effekter for de faglige resultater blandt elever med svag socioøkonomisk baggrund:

Tutoring, hvor en tutor (fx lærerstuderende, pensionerede lærere eller frivillige) giver supplerende faglig støtte i et struktureret forløb for mindre grupper af elever.

Tutoring består af aktiviteter, hvor elever modtager faglig støtte en-til-en eller i små grupper af frivillige tutorer eller professionelle undervisere. Tutoring gives både i stedet for, og som supplement til den undervisning eleven i forvejen modtager i klasseværelset. Indsatser rettet mod læsning indeholder eksempelvis træning af færdigheder inden for fonemisk bevidsthed, fonetik, talefærdigheder, ordforråd og forståelse. Matematikindsatser indeholder eksempelvis træning af færdigheder inden for brøker, problemløsningsstrategier, talfornemmelse og matematisk ordforråd. Alle indsatserne løber over en begrænset periode. Der er altså ikke tale om, at det er en permanent indsats. Snarere er det sådan, at tutoring leveres for at løfte eleven/eleverne op til samme niveau som resten af klassen, og derefter stopper den direkte indsats.

Cooperative learning, hvor eleverne arbejder systematisk og struktureret sammen i grupper, for at understøtte hinandens læring

Cooperative learning refererer til metoder med den fællesnævner, at elever systematisk og struktureret arbejder i mindre grupper eller par for at understøtte hinandens læring. Indsatsen kan fx være, at eleverne opdeles i grupper og fungerer som pædagogiske vejledere for hinanden eller bliver sat i diskussionsgrupper eller i elevpar, der består af en fagligt stærkere elev, som støtter en fagligt svagere elev.

Feedback og monitorering, hvor elever og lærere får bedre indblik i elevernes faglige udvikling, så der kan sættes tilpassede og tydelige mål for den enkelte elev.

Feedback og monitorering omfatter indsatser med et specifikt fokus på feedback- eller progressionsmonitorering af elevpræstationer og dækker over metoder, hvor elever eller lærere i løbet af indsatsen får tydelig opfølgning på og indblik i elevernes faglige udvikling. Formålet med feedback er at understøtte og tilpasse den enkelte elevs behov bedst muligt. I de studier, der indgår i metaanalysen, fungerer feedback og monitorering primært som et supplement til andre dele af en indsats, ofte med indsatser, der bruger cooperative learning-strategier.

Effektstørrelserne betyder, at disse indsatser vil kunne reducere forskellen mellem elever med henholdsvis høj og lav socioøkonomisk status, dog uden helt at udligne denne.

Læs rapporten fra SFI her

Download rapport (pdf - gratis) » Bestil rapport »