Nyhed -
Skoleledelse med fokus på engagerede lærere kan måles på bundlinjen i form af fagligt dygtige elever
Meget tyder på, at god skoleledelse kan måles på bundlinjen i form af fagligt dygtige elever. Det fortæller Lotte Bøgh Andersen, som er professor i KORA og på Aarhus universitet. Hun har i årevis forsket i sammenhængen mellem ledelse, motivation og resultater i den offentlige sektor. Hun giver tre bud på, hvad der virker.
I øjeblikket står Lotte Bøgh Andersen i spidsen for et flerårigt forskningsprojekt, LEAP-projektet, som undersøger, hvordan forskellige ledelsesstrategier påvirker kvaliteten af de opgaver, der bliver løst, bl.a. i folkeskolen. Hendes foreløbige undersøgelser præsenteres i nyhedsbrevet fra KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning:
– Vi ved, at eleverne får højere karakterer, når de bliver undervist af lærere, der har tiltro til egne evner og har en stærk ’public service motivation’. Det vil sige lærere, der er drevet af at ville gøre noget godt for andre. Skoleledere, som kan engagere dén type lærere og få dem til at føle, at de gør en forskel i deres arbejde, de ender med at få mere tilfredse lærere og dygtige elever, siger Lotte Bøgh Andersen.
Tre bud på, hvad der virker:
| 1. Opstille og dele klare visioner og mål En helt central del af ledelsesopgaven består i at få lærerne til at opleve, at deres indsats er meningsfuld, og at de kan bidrage samfundsmæssigt. Dét skaber høj jobtilfredshed blandt lærerne. Det kan gøres ved, at lederen opstiller, kommunikerer og fastholder en vision for medarbejderne. Der er tale om en proces i tre faser:Første fase for skolelederen består i at udvikle en klar og retningsgivende vision. Her kan det være en god idé at inddrage medarbejderne i at formulere visionen, så den er forståelig, meningsfuld og vigtig for dem, der skal følge den. Næste fase handler om at kommunikere visionen. – Kommunikationsopgaven er svær for mange skole- ledere. Vores undersøgelser viser, at lederne næsten altid synes, at de kommunikerer rigtig meget om visionen, mens medarbejderne synes, at de gør det for lidt. Så de skal kommunikere visionen mange gange og på mange måder. Både via nyhedsbreve og møder. Men også ved selv at handle ud fra visionen, siger Lotte Bøgh Andersen. Den tredje og sidste fase handler om det lange seje træk – at fastholde fokus på visionen i en travl hverdag. Det skaber langsigtet troværdighed. – Hvis en skoleleder ikke formår at opstille, formidle og fastholde en klar vision, mister medarbejderne oplevelsen af retning og meningsfuldhed. Det gør dem mindre motiverede for at udføre de daglige arbejdsopgaver, og de mister lidt af den faglige ’gnist’. I sidste ende kan det påvirke kvaliteten af deres undervisning og dermed elevernes faglige niveau, siger Lotte Bøgh Andersen. |
| 2. Ros og anerkendelse Forskning viser, at især skoleledernes verbale belønning hænger positivt sammen med skolelæreres motivation. Det skal være konkret og ikke bare generel ros, for at det virker, forklarer Lotte Bøgh Andersen:– Nogle skoleledere deltager for eksempel i lærerenes undervisning og kan bagefter give positiv feedback på konkrete, gode tiltag i undervisningssituationen. Det virker supergodt, fordi det styrker lærerens professionelle selvtillid og oplevelse af at være kompetent. Blandt nogle typer af medarbejdere er økonomisk og materiel belønning i form af lønforhøjelser og bonusser i høj grad med til at motivere medarbejderne til at yde mere. Men blandt skolelærerne duer den slags materielle goder ikke som motivationsfaktor. – Vores undersøgelser tyder på, at materiel belønning ikke virker over for skolelærere, som situationen ser ud lige nu, siger Lotte Bøgh Andersen. |
| 3. Lokal implementering af centrale tiltag Det har stor betydning, hvordan skolelederen implementerer centrale tiltag. Nationale regler skal gøres meningsfulde på den lokale skole, og skolelederen skal indføre nye tiltag, så de er tilpasset lokale behov og forhold. Ellers giver det ikke mening for lærerne. Det viser bl.a implementeringen af lærernes nye arbejdstidsregler sidste år.Analyser i efteråret viste, at lærerne generelt var meget negativt indstillede over for de nye arbejdstidsregler på nationalt og kommunalt plan. Men på skolerne var der stor forskel på lærernes syn på arbejdstidsreglerne. Og det skyldes netop, at det lykkedes nogle skoleledere at give reglerne mening lokalt. – Nogle skoleledere har implementeret de nye arbejdstidsregler, så de rent faktisk giver faglig mening for lærerne. For eksempel har de planlagt lærernes arbejdstid sådan, at kravet om tilstedeværelse giver dem mulighed for at få mere tid med kollegerne og derved øget sparring, dialog og tværgående teamsamarbejde. Så har reglerne pludseligt forvandlet sig fra at være ekstremt kontrollerende til at være en hjælp til faglig udvikling, siger Lotte Bøgh Andersen. |
Kilde: KORA.dk
Emner
- Uddannelse
Kategorier
- værdier
- skoleledelse
- lærere
- privatskoler
- frie grundskoler
- faglighed
- danmarks privatskoleforening
