Skip to main content

Offentliggørelse af undersøgelsesrapporten: ”Fagligheden og anstrengelsens poesi – hvad skaber højt præsterende skoler?”

Pressemeddelelse   •   Okt 23, 2015 15:32 CEST

Danmarks Privatskoleforening

Offentliggørelse af undersøgelsesrapporten: ”Fagligheden og anstrengelsens poesi – hvad skaber højt præsterende skoler?”

Danmarks Privatskoleforening og Institut for Ledelse og Forvaltning på Professionshøjskolen Metropol indgik i september 2014 en samarbejdsaftale med det formål at undersøge, hvad det er, der gør mange af foreningens medlemsskoler til højtpræsterende skoler[1]. Spørgsmålet om, hvad der skaber læring og gode præstationer i grundskolen er meget diskuteret, men der er ikke foretaget mange undersøgelser af danske skoler, som belyser dette.

Rapporten fortæller, at institutionel stabilitet, trivsel og organisering af læring er gensidigt understøttende og tilsammen kan disse faktorer bevirke et højt niveau i forhold til elevers personlige og faglige udvikling. Med reference til disse tre grundlæggende faktorer eller variabler udspiller der sig et væld praksisser, som resulterer i, at eleverne bevæger sig fra at skulle undervisningspligten til at ville og kunne præstere faglig og personligt, i den tid de går i skole.

Kvalificering og nuancering

Undersøgelsens sigte var dels at kortlægge de faktorer, der fremmer privatskolernes pædagogiske og organisatoriske udvikling, dels at bidrage vidensmæssigt i forhold til den pædagogiske og didaktiske udvikling af den samlede danske grundskole med håb om derigennem at kvalificere og nuancere den uddannelsespolitiske debat om de forskellige grundskoletilbud, som findes i Danmark.

Formand for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst, siger om undersøgelsesrapporten: ”For godt et års tid siden satte vi os for at undersøge, hvad det er, der gør, at mange af vores skoler kan løfte eleverne læringsmæssigt mere, end man kunne forvente i forhold til deres forudsætninger - her tænkes især på deres socioøkonomiske baggrund. Det er der så nu kommet en rapport ud af. Sådan populært udtrykt kan man med stor ret hævde, at privatskolerne tager det måske største sociale ansvar overhovedet – og netop i forhold til kerneopgaven. Den løfter også de udfordrede, de svageste. Privatskolen er ikke kun for de rige og de rigtige, som man så ofte hører om os. Rapporten konkluderer overordnet, at den skole, hvor der er et godt samspil mellem forventningsafstemning, motivation og faglig kompetence - kombineret med en skolekultur, hvor det er velset at dygtiggøre sig, have ambitioner og være grundig og arbejdsom – den skole, vil tydeligt kunne se, at eleverne - personligt og fagligt - flytter og løfter sig mere, end nogen måske kunne forvente.”

Læs rapporten her

Kontakt Danmarks Privatskoleforening:

Kurt Ernst

Tlf. 40290675

ke@privatskoleforening.dk

Simone Dalsgaard

Tlf. 60771719

sd@privatskoleforening.dk

Kontakt Metropol:

Klaus Mygind, Chefkonsulent

Institut for Ledelse og Forvaltning
Professionshøjskolen Metropol

Tlf. 24692845

klmy@phmetropol.dk

_______________________________________________________________________________

Læs mere her om nogle af undersøgelsens resultater:

Tre samspillende variabler

Rapporten påpeger en praksis, hvorved undersøgelsesskolerne formår at præstere højt i forhold til elevernes faglige og personlige udvikling. Praksis viser tilbage til tre grundlæggende sammenhørende og samspillende variabler, nemlig: 1) Institutionel stabilitet 2) Trivsel 3) Organisering af læring. Rapportens konklusion er, at samspillet mellem de tre variabler forklarer skolernes høje præstationer kombineret med en skolekultur, hvor det er velset at dygtiggøre sig, have ambitioner og være grundig og arbejdssom.

Institutionel stabilitet

Institutionel stabilitet på undersøgelsesskolerne kommer samlet til udtryk som en strategisk tilgang til ledelse af både kontinuitet og udvikling. I praksis er der tale om ledelse, der tilstræber at balancere mellem en organisation og kultur, stærkt bundet op på traditioner og historie - og et samfund i hastig udvikling. Institutionel stabilitet handler med andre ord om at værne om de værdier, regler og traditioner, der virker og skaber tryghed samtidig med, at der er en åbenhed for ny viden, der kan udfordre den værdimæssige kontinuitet, der stabiliserer.

Institutionen er tydelig for dens omgivelser, og derved bliver den meget stærk på forventningsafstemning i forhold til forældre og elever, hvilket betyder, at både ledelse og medarbejdere i udførelsen af deres arbejde og i gennemførelsen af deres pædagogiske intentioner får en høj legitimitet funderet i værdigrundlag, i traditioner, i forventningsafklaring og i, at deres funktion og rolle er afklaret.

Trivsel

Eleverne på skolerne har ifølge undersøgelsen en højere gennemsnitlig trivsel og tryghed end eleverne i folkeskolen.[2] Trivsel skabes i samspillet mellem mennesker. Samspillet forudsætter værdier og regler, som alle parter accepterer og som holdes vedlige og begrundes værdimæssigt og funktionelt ved, at de fremmer, hvorfor vi er der: For at lære noget! Derfor er læringen også en trivselsfremmende faktor. Det skaber trivsel, når eleverne oplever, at læringsmiljøet er kendetegnet ved, at det er "cool" eller velset at dygtiggøre sig. Skolerne har nogle særlige og fælles praksisser, som er med til at skabe tryghed og trivsel:

Imødekommende og ordentligt sprog og en praksis, hvor der sjældent skældes ud

Trygt og ordnet skolemiljø med afklarede rammer, roller og ansvar

Elevernes problemer/udfordringer identificeres og tages alvorligt

Organisering af læring

Elevernes læring er alle undersøgelsesskolernes kerneydelse. Institutionel stabilitet og elevernes trivsel afstedkommer læring, samtidig med, at læring virker positivt ind på trivsel og stabilitet.

Arbejdsomhed og grundighed

Arbejdsomhed og grundighed er værdier, der slår igennem i skolernes læringsmiljø. Forældre, medarbejdere og elever giver i spørgeskemaundersøgelser udtryk for, at grundighed er et kendetegn. Omkring arbejdsomhed giver omfanget af lektier en pejling. Eleverne bruger generelt lang tid hver dag på træning af færdigheder via lektier.

Lærerne

Forældre og elever på skolerne peger først og fremmest på, at det særlige ved skolerne er lærernes engagement, kompetencer og deres forberedthed til undervisningen. Det er et afgørende fælles træk ved skolerne, at lærerne underviser i deres linjefag eller i fag og temaer, hvor de har tilsvarende kompetencer.

Der ses desuden en sammenhæng mellem medarbejdernes tilfredshed med deres arbejdssituation og kvaliteten af deres pædagogiske arbejde.

Evaluering, test og feedback

Evaluering i form af karakterer og standpunktsvurderinger er et fælles kendetegn for undersøgelsesskolerne, og det er et kendetegn, at det har været fast praksis i mange år. Alle skoler har et obligatorisk testsystem. Testresultater bruges til formativ evaluering både i forhold til den enkelte elevs faglige og personlige udvikling og i forhold til hvilke vejlednings- og undervisningsmuligheder, skolen skal iværksætte for at tilgodese elevernes behov.

Tests og standpunktsvurderinger er betydningsfulde evalueringer, hvis kvalitet først kommer rigtig frem, når de forbindes med den daglige feedback, som eleverne modtager i forhold til deres konkrete arbejde i skolen. Medarbejderne giver udtryk for, at der en høj disciplin med hensyn til at rette og give tilbagemeldinger på elevernes arbejde. Forældre og elever påskønner det.

Elever med særlige behov

Alle de undersøgte skoler har specialundervisningsaktiviteter, som er med til at løfte elevernes præstationer. Alle børns faglige, sociale og personlige udvikling bliver fulgt gennem lærere og pædagogers evaluering og gennem tests, og vejledning er en central opgave for de lærere eller ledere, der har ansvaret for organiseringen af special- og støtteundervisningen.

Skolerne tilbyder faglige muligheder for de elever, der i særlig grad er interesseret i og dygtige til et fagområde. Det giver dem ekstra mulighed for at dygtiggøre sig og indgå i sociale sammenhænge med elever, der har det ligeså. Talentaktiviteter har et fælles kendetegn ved, at aktiviteterne i højere grad er eksperimenterende og innovative.

Tre samspillende variabler

Rapporten påpeger en praksis, hvorved undersøgelsesskolerne formår at præstere højt i forhold til elevernes faglige og personlige udvikling. Praksis viser tilbage til tre grundlæggende sammenhørende og samspillende variabler, nemlig: 1) Institutionel stabilitet 2) Trivsel 3) Organisering af læring. Rapportens konklusion er, at samspillet mellem de tre variabler forklarer skolernes høje præstationer kombineret med en skolekultur, hvor det er velset at dygtiggøre sig, have ambitioner og være grundig og arbejdssom.

Institutionel stabilitet

Institutionel stabilitet på undersøgelsesskolerne kommer samlet til udtryk som en strategisk tilgang til ledelse af både kontinuitet og udvikling, der sikrer god økonomi, administration og stabil elevtilgang. I praksis er der tale om ledelse, der tilstræber at balancere mellem en organisation og kultur, stærkt bundet op på traditioner og historie - og et samfund i hastig udvikling. Institutionel stabilitet handler med andre ord om at værne om de værdier, regler og traditioner, der virker og skaber tryghed samtidig med, at der er en åbenhed for ny viden, der kan udfordre den værdimæssige kontinuitet, der stabiliserer.

Institutionen er tydelig for dens omgivelser, og derved bliver den meget stærk på forventningsafstemning i forhold til forældre og elever, hvilket betyder, at både ledelse og medarbejdere i udførelsen af deres arbejde og i gennemførelsen af deres pædagogiske intentioner får en høj legitimitet funderet i værdigrundlag, i traditioner, i forventningsafklaring og i, at deres funktion og rolle er afklaret.

Trivsel

Eleverne på skolerne har ifølge undersøgelsen en højere gennemsnitlig trivsel og tryghed end eleverne i folkeskolen.[3] Trivsel skabes i samspillet mellem mennesker. Samspillet forudsætter værdier og regler, som alle parter accepterer og som holdes vedlige og begrundes værdimæssigt og funktionelt ved, at de fremmer, hvorfor vi er der: For at lære noget! Derfor er læringen også en trivselsfremmende faktor. Det skaber trivsel, når eleverne oplever, at læringsmiljøet er kendetegnet ved, at det er "cool" eller velset at dygtiggøre sig. Skolerne har nogle særlige og fælles praksisser, som er med til at skabe tryghed og trivsel:

Imødekommende og ordentligt sprog og en praksis, hvor der sjældent skældes ud

Trygt og ordnet skolemiljø med afklarede rammer, roller og ansvar

Elevernes problemer/udfordringer identificeres og tages alvorligt

Organisering af læring

Elevernes læring er alle undersøgelsesskolernes kerneydelse. Institutionel stabilitet og elevernes trivsel afstedkommer læring, samtidig med, at læring virker positivt ind på trivsel og stabilitet.

Arbejdsomhed og grundighed

Arbejdsomhed og grundighed er værdier, der slår igennem i skolernes læringsmiljø. Forældre, medarbejdere og elever giver i spørgeskemaundersøgelser udtryk for, at grundighed er et kendetegn. Omkring arbejdsomhed giver omfanget af lektier en pejling. Eleverne bruger generelt lang tid hver dag på træning af færdigheder via lektier.

Lærerne

Forældre og elever på skolerne peger først og fremmest på, at det særlige ved skolerne er lærernes engagement, kompetencer og deres forberedthed til undervisningen. Det er et afgørende fælles træk ved skolerne, at lærerne underviser i deres linjefag eller i fag og temaer, hvor de har tilsvarende kompetencer.

Der ses desuden en sammenhæng mellem medarbejdernes tilfredshed med deres arbejdssituation og kvaliteten af deres pædagogiske arbejde.

Evaluering, test og feedback

Evaluering i form af karakterer og standpunktsvurderinger er et fælles kendetegn for undersøgelsesskolerne, og det er et kendetegn, at det har været fast praksis i mange år. Alle skoler har et obligatorisk testsystem. Testresultater bruges til formativ evaluering både i forhold til den enkelte elevs faglige og personlige udvikling og i forhold til hvilke vejlednings- og undervisningsmuligheder, skolen skal iværksætte for at tilgodese elevernes behov.

Tests og standpunktsvurderinger er betydningsfulde evalueringer, hvis kvalitet først kommer rigtig frem, når de forbindes med den daglige feedback, som eleverne modtager i forhold til deres konkrete arbejde i skolen. Medarbejderne giver udtryk for, at der en høj disciplin med hensyn til at rette og give tilbagemeldinger på elevernes arbejde. Forældre og elever påskønner det.

Elever med særlige behov

Alle de undersøgte skoler har specialundervisningsaktiviteter, som er med til at løfte elevernes præstationer. Alle børns faglige, sociale og personlige udvikling bliver fulgt gennem lærere og pædagogers evaluering og gennem tests, og vejledning er en central opgave for de lærere eller ledere, der har ansvaret for organiseringen af special- og støtteundervisningen.

Skolerne tilbyder faglige muligheder for de elever, der i særlig grad er interesseret i og dygtige til et fagområde. Det giver dem ekstra mulighed for at dygtiggøre sig og indgå i sociale sammenhænge med elever, der har det ligeså. Talentaktiviteter har et fælles kendetegn ved, at aktiviteterne i højere grad er eksperimenterende og innovative.

Fra skulle til ville og kunne

Rapporten fortæller, at institutionel stabilitet, trivsel og organisering af læring er gensidigt understøttende og tilsammen kan disse faktorer bevirke et højt niveau i forhold til elevers personlige og faglige udvikling. Med reference til disse tre grundlæggende faktorer eller variabler udspiller der sig et væld praksisser, som resulterer i, at eleverne bevæger sig fra at skulle undervisningspligten til at ville og kunne præstere faglig og personligt, i den tid de går i skole.

[1] Metropol skulle udvælge en række af foreningens medlemsskoler og prøve at finde de faktorer, som gør dem til højtpræsterende samt beskrive deres praksis. Begrebet ”højtpræsterende skoler” blev defineret ud fra begrebet ”undervisningseffekt”, som Tænketanken CEPOS har stået fadder til, og som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har videreudviklet, men givet navnet ”social reference”.

[2] Når man sammenligner undersøgelsesskolernes elevers besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen med folkeskoleelevernes svar i den nationale trivselsundersøgelse af folkeskoleelever fra januar 2015.

[3] Når man sammenligner undersøgelsesskolernes elevers besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen med folkeskoleelevernes svar i den nationale trivselsundersøgelse af folkeskoleelever fra januar 2015.

Danmarks Privatskoleforening har til formål at varetage medlemsskolernes faglige, økonomiske, juridiske og pædagogiske interesser, samt varetage skolernes overordnede politiske interesser, herunder arbejde for at sikre skolernes betydende placering i det samlede skolebillede. Foreningen skal arbejde for bevarelse af forældrenes ret til et frit skolevalg, uanset deres økonomiske formåen.