Hver femte job er automatiseret i løbet af 2020’erne

Investeringer i uddannelse og videreuddannelse er afgørende for, at arbejdsstyrken kan tilpasse sig den fremtidige automatisering og opveje tabet af de job, som bliver automatiseret i fremtiden. Det viser PwC’s nye rapport ’Global Automation Waves’. 

PwC har i den nye rapport ’Global Automation Waves’ analyseret opgaver og kompetencer, der er forbundet med job, som mere end 200.000 medarbejdere i 29 lande, herunder Danmark, udfører. Analysen er foretaget med henblik på at vurdere den potentielle indvirkning af automatiseringen på arbejdsstyrken i forskellige industrisektorer og på tværs af køn, alder og uddannelsesniveau. PwC identificerer i rapporten tre sammenfaldne automatiseringsbølger* frem til 2030’erne: algoritmebølgen, automatiseringsbølgen og autonomibølgen.

Undersøgelsen viser, at den andel af job, der potentielt er i højrisikozonen, hvad angår automatisering, er vurderet til i gennemsnit at ligge på ca. 3 % i begyndelsen af 2020’erne, men at den stiger til næsten 20 % inden slutningen af 2020’erne og vil ligge på ca. 30 % i midten af 2030’erne.

”Udviklingen betyder, at vi bliver nødt til at tage højde for, at en stigende andel af job vil blive automatiseret – også i Danmark – selvom sandsynligheden for automatisering er mindre i lande med en arbejdsstyrke, hvor uddannelsesniveauet er relativt højt. Derfor er det afgørende, at der investeres i videreuddannelse, da en sådan investering med stor sandsynlighed kan opveje tabet af traditionelle job, der forsvinder i fremtiden,” fortæller Esben Toft, partner i PwC.

Han henviser til, at Danmark og andre nordiske lande med et relativt højt uddannelsesniveau vil opleve en sandsynlighed for automatisering på 20 % til 25 %. Procentsatsen stiger derimod til over 40 % i østeuropæiske lande, hvor den industrielle produktion, som oftest er nemmere at automatisere, udgør en høj andel af den samlede beskæftigelse.

”Højtuddannede medarbejdere og ledere, der udgør en relativt set stor andel af den danske arbejdsstyrke, vil typisk have større mulighed for at tilpasse sig de teknologiske ændringer, og der vil fortsat være brug for højtuddannede medarbejdere og ledere, når der fx skal udvikles og føres tilsyn med AI-baserede systemer,” forklarer Esben Toft og fortsætter:

”Andre analyser, vi har foretaget, peger på, at tab af job i forbindelse med automatisering højst sandsynligt vil blive opvejet af nye job, som bliver skabt på længere sigt, og som muliggøres af de nye teknologier. Derfor skal man som land heller ikke være nervøs for at føre an i udviklingen af nye teknologier, men man må ikke glemme at klæde arbejdsstyrken på med de rette kompetencer, som det kræver at kunne varetage de nye job.”

Undersøgelsen forudser desuden, at kvinder vil være de første, der bliver påvirket af automatiseringen, i løbet af de kommende 5-10 år, da automatiseringen i høj grad vil erstatte job, der i overvejende grad bliver udført af kvinder, fx kontorarbejde. Mænd, og især de mindre veluddannede, bliver i højere grad ramt i forbindelse med den tredje bølge i midten af 2030’erne. Her forudses en automatisering inden for bl.a. manuelt arbejde, hvor en relativ stor andel af arbejdskraften udgøres af mænd.

Uddannelsesniveauet gør en forskel
Ifølge undersøgelsen er det dog uddannelsesniveauet, der har den største indvirkning på, hvorvidt et job vil blive automatiseret eller ej. Undersøgelsen forudser således, at højtuddannede gennemsnitligt er mindre udsat end lavtuddannede medarbejdere, da de kan være mere udsatte for automatisering på lang sigt. Det understreger vigtigheden af at investere i livslang uddannelse og videreuddannelse:

”Vores analyse sætter fokus på behovet for øgede offentlige og private investeringer i uddannelse og kompetencer, der kan hjælpe folk med at tilpasse sig de teknologiske ændringer i løbet af deres karriere,” fortæller Esben Toft og fortsætter:

”Teknologien bliver mere og mere sofistikeret for hver dag, der går, og det er derfor vigtigt, at virksomhederne forstår, hvordan, hvor og hvornår deres arbejdsstyrke sandsynligvis bliver påvirket i fremtiden. De, som forstår vigtigheden af det, kan begynde med at videreudvikle deres medarbejderes kompetencer og tilpasse virksomhederne dertil.”

Transportsektoren bliver først automatiseret
Den anslåede andel af nuværende jobs, hvor der er stor sandsynlighed for automatisering inden midten af 2030’erne, varierer meget fra industri til industri, fra en median på tværs af landene på 52 % for transport og oplagring til kun 8 % for undervisningssektoren.

”Transportsektoren skiller sig ud som en sektor, der har en særdeles høj potentiel automatiseringsgrad på længere sigt og i takt med, at der kommer førerløse kørertøjer i stor skala i mange lande, mens sundheds- og uddannelsessektoren ikke lader sig automatisere helt så nemt,” forklarer Esben Toft og fortsætter:

”Undersøgelsen forudser desuden, at den finansielle sektor kan være mere udsatte på kort sigt, i forbindelse med at algoritmer bliver stadigt bedre til at udføre fx ren dataanalyse end mennesker.”

*Om de tre bølger
Undersøgelsen analyserer tre bølger af automatisering. Algoritmebølgen, som allerede er godt på vej, er kendetegnet ved automatisering af analyse af strukturerede data og simple digitale opgaver, som fx kreditvurdering. Automatiseringsbølgen er også på vej, men forventes først fuldt udviklet senere i 2020’erne. Den er kendetegnet ved automatiseringen af repeterende opgaver og udveksling af oplysninger samt videreudvikling af flyvende droner, lagerrobotter og semiautomatiserede køretøjer.

I den tredje bølge, autonomibølgen, vil AI i stadig større grad være i stand til at analysere data fra forskellige kilder, træffe beslutninger og foretage fysiske handlinger med kun lidt eller ingen menneskelig indblanding. Denne bølge forventes fuldt udviklet i midten af 2030’erne, og ud over transport- og fremstillingssektoren vil bl.a. konstruktion samt engros- og detailhandelssektoren også blive påvirket af denne bølge.