Pressemeddelelse -

PwC styrker sin konsulentforretning på it-området

PwC har opkøbt it-konsulentforretningen IT Quality. Dette sker for at styrke PwC's konsulentforretning inden for særligt it-infrastruktur og bekæmpelse af cybercrime.

”Opkøbet af it-konsulentforretningen IT Quality er en del af PwC’s strategi om at blive endnu stærkere på Consulting-området,” fortæller Jan Christiansen, der er partner og leder af Consulting i PwC. Han tilføjer:

”PwC bliver med opkøbet en af de førende på markedet inden for rådgivning om it-infrastruktur, cybercrime og Identity and Access Management (IAM).”

Det rette match
PwC og IT Quality har hver for sig leveret ydelser inden for infrastruktur og IAM, men har haft forskellige tilgangsvinkler og har arbejdet med forskellige løsninger. Derfor er opkøbet et perfekt match for PwC og kunderne:

”Vores forskellige tilgange betyder, at vi nu sammen kan levere en komplet pakke af ydelser lige fra strategisk rådgivning over kravspecificering til teknisk implementering. Det er vores vurdering, at vi hermed kan tilbyde vores kunder et stærkt afsæt for rådgivning bl.a. i relation til cybercrime,” lyder det fra Jan Christiansen.

Forventer vækst
IT Quality vil blive integreret i PwC’s nuværende Security & Technology-team i PwC’s konsulentforretning, som forventer vækst på området:

” Vi forventer, at Consultings it-område vil øge omsætningen væsentligt,” siger Jan Christiansen.

Det bliver den tidligere direktør for IT Quality, Mads N. Madsen, der skal lede Security & Technology i PwC, og han ser frem til at blive en del af en global virksomhed og et stærkt brand, som giver kunderne flere muligheder:

”Kunderne får adgang til en langt større kompetencebase, som kan være med til at styrke deres konkurrencedygtighed. En af de store udfordringer, vi oplever, mange kunder står overfor, er bl.a. at få automatiseret deres processer. Der er en effektiviseringsagenda i dansk erhvervsliv, som vi meget gerne vil bidrage til at løfte”, siger Mads N. Madsen, der bliver partner i PwC.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • it
  • konsulentydelser
  • opkøb
  • it-virksomhed

Om PwC
PwC er verdens største revisions-, skatte- og rådgivningshus.I
Danmark er vi markedsledende, og vores vision er at skabe værdi for vores
relationer. I Danmark samarbejder godt 1.700 PwC’ere fra 16 kontorer hver dag
om at hjælpe vores kunder med deres succes, og de trækker på et netværk med
mere end 184.000 kolleger fra hele verden. Succes skaber man sammen med andre.

 

Relateret materiale