Gå til indhold
E.ON udvider Danmarks største ladenetværk sammen med Q8

Pressemeddelelse -

E.ON udvider Danmarks største ladenetværk sammen med Q8

Sidste år indgik energiselskaberne E.ON og Q8 et strategisk samarbejde med fokus på at opstille hurtigladere på udvalgte Q8-stationer. Nu står den første af slagsen i Danmark klar til brug. Ladestationen er en del af et større hurtigladenetværk, der forbinder Oslo, Stockholm, København og Hamborg.

Den danske ladeinfrastruktur til elbiler bliver hele tiden bedre. Sidste år overhalede antallet af lademuligheder til elbiler antallet af tankstationer, og nu står den første hurtiglader i EU's GREAT-projekt klar i Kolding. På den nye ladestation er det muligt at oplade sin elbil med en rækkevidde på 100 km i løbet af 20 minutter.

”Vi udvider hele tiden vores ladenetværk, så livet som elbilist bliver nemmere. Den nye hurtiglader ved Bramdrupdam i Kolding er kun den første af flere, som vi sætter op sammen med Q8,” siger Tore Harritshøj, adm. direktør i E.ON, og pointerer, at E.ON i dag har mere end 1.350 ladepunkter fordelt over det meste af landet.

Hurtigladerne, der bliver opstillet inden for nærmeste fremtid, er en del af EU-projektet, GREAT, der skal forbinde storbyer i Norden.

”I Q8 og resten af OKQ8 Scandinavia er vi rigtig glade for, at vi sammen med E.ON og GREAT-projektet nu kan gøre det muligt at oplade sin elbil hele vejen fra det nordlige Sverige til det sydlige Danmark, det er et helt konkret resultat af vores vision om at tilbyde mere bæredygtige løsninger til vores kunder. Vi er startet i Kolding, og ambitionen er, at vi inden udgangen af 2018 kan tilbyde opladning på̊ mindst 30 servicestationer fordelt mellem vores Q8-stationer i Danmark og OKQ8-stationer i Sverige,” siger J. Magnus Kamryd, adm. direktør i OKQ8 Scandinavia.

Hurtigladeren står klar til brug ved Q8-stationen ved Bramdrupdam i Kolding. Betaling for opladning foregår enten via abonnement hos E.ON, gennem EasyParks app eller engangsbetaling. De sidste to løsninger tillader brugere at oplade uden et ladeabonnement hos E.ON.

Den nye hurtiglader står ved:

  • Q8 Bramdrupdam, Vejlevej 355, 6000 Kolding

Fakta om E.ONs hurtigladere:

  • Har tre udtag: CCS, Mennekes type II og CHAdeMO
  • Har en kapacitet på 43 kW AC og 50 kW DC (afhængig af biltype)
  • Kan lade to biler samtidigt (en AC og en DC)
  • Det tager 20-30 min. at lade batteriet op til 80 pct. (afhængig af batteristørrelse)

Find alle E.ONs ladestandere i app'en E.ON Drive til Android og iOS eller her:http://www.eon.dk/ladepunkter

Ubegrænset opladning til en fast, lav månedlig pris – læs mere om All Inclusive fra E.ON:www.eon.dk/all-inclusive

Kontakt:

  • Head of Communications & Public Affairs, Karen Marie Jensen, tlf. 3038 6183, mail: karen.jensen@eon.dk
  • Communication Manager, Marie Sheye Lund, tlf. 4212 6419, mail: marie.lund@Q8.dk

Emner

Kategorier


Muliggører for mennesker i bevægelse

OKQ8 Scandinavia består af OK-Q8 AB i Sverige og Q8 Danmark A/S i Danmark og er et af Skandinaviens største brændstofselskaber med ca. 1000 servicestationer tilpasset separat til personbiler og tung trafik.

På vores stationer tilbyder vi produkter og services som gør det let at være i bevægelse. Læs mere på Q8.dk

Kontakt

Marie Sheye Lund

Marie Sheye Lund

Pressekontakt Kommunikationschef 20978707

Velkommen til Q8 Danmark A/S!

Q8 Danmark A/S udgør sammen med OK-Q8 AB i Sverige OKQ8 Scandinavia, og vi er samlet set en af Skandinaviens største energi- og brændstofvirksomheder. Med cirka 1.000 servicestationer til både personbiler og tung trafik har vi en central rolle i at sikre infrastrukturen og understøtte den mobilitet, der er essentiel for sammenhængskraften i vores samfund på begge sider af sundet.

Vi har sat ambitiøse klimamål. OKQ8 Scandinavia skal i 2035 have opnået netto nul-udledning i hele vores værdikæde. Dette betyder, at vi skal reducere vores CO2e-udledning med mindst 90 procent i forhold til basisåret 2020.

Vi tager solide skridt i den rigtige retning og arbejder målrettet på at præsentere alternativer, som er mindre klima- og miljøbelastende. Det gælder alt fra brændstofvalg og bilvask til madudvalg og affaldssortering. Hvert skridt tæller, og særligt i udrulningen af lynladere har vi allerede taget et markant, positivt skridt. Dette aftryk vil blive endnu større fremover, i takt med at infrastrukturen i Danmark udbygges. Vi er godt i gang.

Q8 Danmark A/S

Arne Jacobsens Allé 17
2300 København S
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum