Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Erhvervslivet hjælper Syddanmarks unge i beskæftigelse

Unge fra Syddanmark kan tirsdag den 27. juni få hjælp af en erhvervsmentor til at komme i job og uddannelse, når der afholdes boot camp i Kolding. Q8 er initiativtager til boot campen, som er en del af mentorordningen ”Bryd Unges Ledighed NU!”. Mentorordningen er et samarbejde mellem kommuner og erhvervslivet, og nye tal viser, at ordningen har fået 8 ud af 10 unge væk fra kontanthjælpen.

Unge syddanskere på kontanthjælp kan på tirsdag få hjælp til at komme i uddannelse og job. Det sker kl. 10.30-14.30 på NORD Gourmet i Kolding, hvor en række erhvervsmentorer fra nogle af landets største virksomheder står klar til at rådgive og træne de unge i jobsøgningens kunst. Boot campen er et led i mentorordningen Bryd Unges Ledighed NU!, hvor to syddanske kommuner og erhvervslivet hjælper unge mellem 15-30 år videre i job og uddannelse. Q8 har engageret sig som én af hovedaktørerne og er hovedinitiativtager til den forestående boot camp i Kolding.

”Halvdelen af vores ansatte er ungarbejdere, så vi har store erfaringer med at hjælpe unge ind på arbejdsmarkedet. Derfor er boot campen også en alle tiders mulighed for, at vi kan bidrage med konkrete råd til de unges jobsøgning og give dem et skub i den rigtige retning. Sammen øver vi jobansøgninger og jobsamtaler, og vi kan generelt hjælpe de unge til at blive afklaret i forhold til, hvad de vil – og hvad de skal gøre for at opnå det. Desuden kan de få råd og vejledning i månederne efter boot campen gennem mentorordningen,” siger Marie Sheye Lund, Communications Manager hos Q8.

8 ud af 10 kommer i beskæftigelse

Denne gang er det unge fra Sønderborg Kommune og Varde Kommune, som kan nyde godt af de gode råd. Begge kommuner er nye deltagere i Bryd Unges Ledighed NU!-samarbejdet. Og nye tal viser, at samarbejdet mellem jobcentrene, Foreningen Nydansker og Q8 skaber resultater for de unge deltagere i boot campen og mentorforløbet.

Den seneste eksterne undersøgelse i 2016 fra Als Research viser nemlig, at 8 ud af 10 unge deltagere i projektet kom i job, praktik, læreplads eller uddannelse inden for et år efter at have deltaget i erhvervsmentorforløbet.

”Mange jobcentre har den udfordring, at de unge enten har svært ved at bryde ledigheden, eller at de hurtigt kommer tilbage på kontanthjælp efter kort tid på arbejdsmarkedet. Vores initiativ har medvirket til hurtigt at få de unge i job og uddannelse. Desuden hjælper den skræddersyede og individualiserede vejledning fra erhvervsmentorerne til, at de unge bliver bedre til at holde fast i et job eller en uddannelse. Og her er boot campen en god anledning for de unge til at kickstarte den positive udvikling,” siger Trine Bruun Mathiasen, projektleder i Bryd Unges Ledighed NU.

Bryd Unges Ledighed NU! startede i 2011 og afholder sammen med Q8 fem boot camps i 2017 for unge i de i alt 19 samarbejdskommuner over hele landet.

------

Faktaboks:

- Q8 er hovedsponsor, og partnerskaberne indgås med kommuner, virksomheder, erhvervsorganisationer, jobcentre, Ungdommens Uddannelsesforvaltninger, erhvervsskoler med flere.

- Bryd Unges Ledighed NU! drives under Foreningen Nydansker.

- Mentorordningen egner sig specielt godt til 'uddannelsesparate' og 'jobparate' unge i alderen 15-30 år. De unge kan enten være på udkig efter en uddannelse, fritidsjob, læreplads/ praktikplads eller fuldtidsjob.

- Q8 står bag alle boot camps og driver dem sammen med erhvervsmentorkorpset.

- Servicestyrelsen/Socialministeriet, TrygFonden og Tuborgfondet har ydet økonomisk støtte til udvikling og udbredelse af erhvervsmentorkorpset i form af et engangsbeløb.

- Mentorordningen er implementeret i 19 kommuner i samarbejde med jobcentre, boligsociale områder, erhvervsskoler og UU.

- Følgende kommuner deltager: Aarhus, Brøndby, Brønderslev, Faaborg-Midtfyn, Favrskov, Furesø, Gribskov, Hillerød, Høje-Taastrup, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Rudersdal, Svendborg, Sønderborg, Varde samt det boligsociale område Taastrupgaard.

presse@q8.dk

T: 42 12 64 19

Trine Bruun Mathiasen, projekt- og teamleder i Foreningen Nydansker

M: tb@foreningen-nydansker.dk

T: 33 38 62 19

Emner

Kategorier

Kontakt

Marie Sheye Lund

Marie Sheye Lund

Pressekontakt Kommunikationschef 20978707

Velkommen til Q8 Danmark A/S!

Q8 er et brændstof- og energiselskab og en detailhandelskæde, der er drevet af engagement for vores kunder, medarbejdere, ejere og omverden. Vi ønsker at blive "den foretrukne muliggører for bæredygtig bevægelse” og arbejder kontinuerligt med bæredygtige løsninger.

Q8 er en del af OKQ8 Scandinavia.

Q8 Danmark A/S og OK-Q8 AB i Sverige blev i 2012 slået sammen til ét skandinavisk selskab; OKQ8 Scandinavia. Vi arbejder under to forskellige varemærker, men med en fælles organisation, vision og værdier. Virksomheden ejes af OK ekonomisk förening og Kuwait Petroleum International, som ejer 50 % hver.

Q8 Danmark A/S
Arne Jacobsens Allé 17
2300 København S
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum