Gå til indhold
Den glade vinder af årets talentudvikler
Den glade vinder af årets talentudvikler

Pressemeddelelse -

Q8-medarbejder fra Isterød vinder prisen som årets talentudvikler

Michael Willumsen, der er forretningschef hos Q8 på Frederiksborgvej ved Isterød-rundkørslen, har netop modtaget et anerkendende klap på skulderen med prisen som årets talentudvikler 2018. En hæder, der betyder rigtig meget.

Årets talentudvikler er en pris, Q8 deler ud for at sætte fokus på trænerrollen, der både kræver overskud, overblik og ikke mindst lysten til at gøre et andet menneske dygtigere.

”Hvis vi vil have en kultur, der har fokus på udvikling og talent, så må vi også anerkende de dygtige trænere og mentorer,” siger Kathrine Hindsig, Training Manager hos Q8.

For første gang kårer Q8 derfor Årets Talentudvikler i Danmark. Og den betydningsfulde pris gik i år til Michael Willumsen, der udmærker sig ved at være et særligt forbillede, både over for sin trainee og for andre trænere i Q8.

”Michael er en talentudvikler, som har formået at skabe en god læringsproces. Det har betydet en markant udvikling hos hans medarbejdere og forretningschefer på kort tid,” fortæller Kathrine Hindsig om begrundelsen for valget af årets talentudvikler.

Interesse og nysgerrighed

For Michael Willumsen beror opskriften på succes sig på oprigtig nysgerrighed og interesse for menneskers udvikling. Som træner tør han derfor godt træde i baggrunden og lade andres talenter komme til.

”Jeg tror, det jeg gør rigtigt, er at give plads til den enkelte medarbejder. Jeg er ikke bange for at give dem ansvar til daglig. Hos mig har folk lov til at få det ansvar, de selv er parate til at tage,” fortæller han og fortsætter:

”Det betyder rigtig meget for mig at få den her pris. Det betyder, at man bliver anerkendt for det store arbejde, man synes, man gør. Det er ikke nemt at have en trainee – en trainee kræver markant mere end en souschef gør, fordi man varetager en anden persons uddannelse, så jeg er stolt.”

--

Yderligere information, kontakt venligst

Q8

Communication Manager, Marie Sheye Lund

T: 42 12 64 19

M: presse@Q8.dk

Related links

Emner

Kategorier


Muliggører for mennesker i bevægelse

OKQ8 Scandinavia består af OK-Q8 AB i Sverige og Q8 Danmark A/S i Danmark og er et af Skandinaviens største brændstofselskaber med ca. 1000 servicestationer tilpasset separat til personbiler og tung trafik.

På vores stationer tilbyder vi produkter og services som gør det let at være i bevægelse. Læs mere på Q8.dk

Kontakt

Marie Sheye Lund

Marie Sheye Lund

Pressekontakt Kommunikationschef 20978707

Velkommen til Q8 Danmark A/S!

Q8 Danmark A/S udgør sammen med OK-Q8 AB i Sverige OKQ8 Scandinavia, og vi er samlet set en af Skandinaviens største energi- og brændstofvirksomheder. Med cirka 1.000 servicestationer til både personbiler og tung trafik har vi en central rolle i at sikre infrastrukturen og understøtte den mobilitet, der er essentiel for sammenhængskraften i vores samfund på begge sider af sundet.

Vi har sat ambitiøse klimamål. OKQ8 Scandinavia skal i 2035 have opnået netto nul-udledning i hele vores værdikæde. Dette betyder, at vi skal reducere vores CO2e-udledning med mindst 90 procent i forhold til basisåret 2020.

Vi tager solide skridt i den rigtige retning og arbejder målrettet på at præsentere alternativer, som er mindre klima- og miljøbelastende. Det gælder alt fra brændstofvalg og bilvask til madudvalg og affaldssortering. Hvert skridt tæller, og særligt i udrulningen af lynladere har vi allerede taget et markant, positivt skridt. Dette aftryk vil blive endnu større fremover, i takt med at infrastrukturen i Danmark udbygges. Vi er godt i gang.

Q8 Danmark A/S

Arne Jacobsens Allé 17
2300 København S
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum