Pressemeddelelse -

GRAFFITI KUNSTENS NYE BERLINMUR

Hvis man rejser med tog mellem Berlin og Halle i Tyskland og lægger mærke til det landskab, der passerer forbi, vil man måske få øje på en 100 m lang serie af detaljerede scenerier: et laboratorium, der vrimler med rotter, en skibshavn under mørke skyer, galeoner, der kæmper i oprørt hav og med en kæmpe blæksprutte og et udsnit af en by i solnedgang. Kunstnerens graffiti-navn, MadC, er allestedsnærværende.

“Det er en mur til alle os, som har malet i mere end 10 år, og som lægger al vores energi og hjerte i det,” siger Claudia Walde, MadCs alter ego, som malede muren i løbet af flere måneder sidste år. Scenerierne er en allegori til den kreative proces og udfordringen i at male udenfor på offentlige steder, og ultimativt graffitiens plads i byen.

Walde blev født i Tyskland og har tilbragt flere år i Addis Ababa, Ethiopien, som barn. ”Samlet set var det en af de bedste oplevelser i mit liv. Jeg var meget lykkelig der. Jeg føler mig stadig tiltrukket af det afrikanske kontinent og dets fantastiske natur,” siger hun. Hun har studeret design kommunikation ved Burg Giebichenstein University of Art and Design og senere animation ved Central Saint Martin’s College of Art and Design i London “for at lære noget mere uddybende om bevægelse, dimensioner og karakterer.”

Januar sidste år begyndte Walde at tegne ideer på papir og importerede billederne på en computer i februar. I april begyndte hun at male, selvom rædsomt vejr forhindrede hende i for alvor at arbejde på muren før september. Hun brugte 1.489 dåser spraymaling (158 forskellige farver), mere end 600 kapsler, 100 liter grunder og 140 liter udendørs maling, før muren var færdig først i december.

Der har ikke været meget tid til at slappe af. Hun tilbragte det meste af december i Norge med at male busser for Russ, landets eksamensfestival i maj. I marts udkommer hendes nye bog Street Fonts. Og hun åbner en soloudstilling i Pure Evil Gallery i London den 14. april. Hun klemte en snak med Richard S. Chang ind imellem…

 

Hvordan fandt du muren, og hvorfor lige den mur?
“Jeg ledte efter en stor mur, som bliver set af mange mennesker, men som stadig er på afstand af byens larm og ståhej, så jeg kunne koncentrere mig og arbejde uden afbrydelser. Jeg kom forbi muren, når jeg kørte med toget, og bad ejeren om tilladelse.”

Var du alene det meste af tiden? 
"Der kom nogen indimellem, men størstedelen af tiden tilbragte jeg der alene. Jeg elsker at være alene og nyder meget at male alene. Jeg kan kun frembringe noget rigtig godt på denne måde, tror jeg. Når jeg er alene, kan jeg fortabe mig fuldstændig i min egen verden og koncentrere mig helt og fuldt om det, jeg laver.” 

'VINDEN BLÆSTE MIG NED AF STIGEN, OG DET LYKKEDES MIG MED NØD OG NÆPPE AT HOLDE FAST I TAGRENDEN’

Kan du fortælle mig om et par mindeværdige dage fra den periode, hvor du malede muren?
“Det er et svært spørgsmål, fordi der var så mange. Jeg husker følelsen af at lave de første streger. Det var vildt, for muren så så ekstremt stor ud, og jeg var ikke sikker på, om jeg ville være i stand til at klare det. En dag malede jeg oppe på stigen, og det var næsten stormvejr. Vinden blæste mig ned af stigen, og det lykkedes mig med nød og næppe at holde fast i tagrenden. Det tog mig nogen tid at holde op med at ryste og tage mig sammen og komme tilbage på stigen igen og fortsætte med at male. En sjov episode var, da jeg malede havnen og havsceneriet - det havde øsregnet i flere dage, og området foran muren var som et hav. Et par hundrede havmåger bestemte sig for at slå sig ned der i et par uger. Og selvom der normalt ikke er noget vand i miles omkreds, havde jeg lyden af havet bag mig, mens jeg malede havet.”

Hvilke vanskeligheder kan du nævne?
“Vejret var forfærdeligt sidste år og gjorde det næsten umuligt at male konstant helt indtil september. Jeg færdiggjorde mere end halvdelen af muren alene i september og oktober. Det værste var, at jeg ikke havde noget rigtigt stillads og ingen arbejdselevator og brugte halvdelen af tiden på at klatre op og ned ad stiger. Så fik det elendige vejr vægmalingen til delvis at falde af, og jeg måtte skrabe store dele af muren ned og forberede dem igen, før jeg faktisk kunne male det igen. Så det er alle de små ting, man ikke kan planlægge, og som afbryder arbejdsprocessen.”

 

(c) www.madc.tv

  
 

(c) www.madc.tv

Related links

Emner

  • Sport

Kategorier

  • madc
  • graffiti
  • graffitikunst
  • malere
  • gadekunstnere
  • guerilla kunst
  • energy drink
  • energi drink
  • redbull
  • red bull
  • kreativitet

Red Bull har har givet vinger fra starten - og er begyndt at sprede sine egne vinger rundt om i verden hurtigt.
Mens forbruget var en fordobling fra år til år i Østrig, ankom Red Bull til sin første udenlandske markeder, Singapore (1989) og Ungarn (1992). Godkendelsen for Tyskland blev givet i 1994, England fulgte i 1995 og i 1997 begyndte den amerikanske virksomhed i Californien. I Danmark har Red Bull været tilgængelige siden 2009.
Idag har Red Bull et årligt salg på ca. 4 milliarder dåser i mere end 160 lande.

Red Bull Energy Drink er en funktionel drik. Den er udviklet specielt for perioder med intens aktivitet eller når du i øvrigt har behov for energi.

Takket være en unik kombination af ingredienser af høj kvalitet vitaliserer Red Bull Energy Drink krop og sind. Uanset om du arbejder eller studerer, spiller videospil eller er fysisk aktiv, kører, hænger ud med venner derhjemme eller når du går ud, giver Red Bull dig vinger til alle ting i livet.

Kort sagt, Red Bull Energy Drink er lavet til alle med en aktiv livsstil og en gejst for livet.

Kontakt

Camilla Henriksen

Pressekontakt Communications Specialist Overordnet kommunikationsansvarlig, herunder, presse, video og billeder. Distribution og salg af Red Bull indhold +4520622019

Relateret materiale