Pressemeddelelse -

Red Bull-samarbejde bliver et springbræt for mimis pro-karriere

Michaela ’mimi’ Lintrup har gennem de seneste år markeret sig som en af verdens dygtigste kvindelige counter strike spillere. Hendes altoverskyggende mål er at avancere til Face It Pro league og på længere sigt blive en del af den absolutte pro-scene, der p.t. er domineret af drenge. Nu indgår hun et samarbejde med Red Bull, som vil bidrage til denne mission.

Ambitionerne er tårnhøje – det samme er talentet. Mekanisk er 21-årige mimi tæt på det niveau, der kræves for at begå sig på absolut højeste niveau. Det er omgivelserne, træningen, den taktiske forståelse og det mentale mind-set der skal forbedres, for at næste skridt kan blive en realitet.

"Jeg glæder mig så meget til at komme i gang. Mit mål har altid været at blive blandt de allerbedste. Men i esport har der for piger indtil nu været meget få muligheder for at kunne få samme coaching som drengene," forklarer Michaela ’mimi’ Lintrup.

NYE UDVIKLINGSMULIGHEDER

Samarbejdet med Red Bull betyder, at nogle af de træningsfaciliteter og muligheder der tidligere har været forbeholdt drengene, nu også bliver tilgængelige for mimi. Blandt andet vil hun blive teamet op med pro-hold, hvor hun over flere gange vil bootcampe og få analyseret sit gameplay og decision making med trænere og spillere fra verdensranglisten top-10. Derudover vil mimi også få mulighed for mental coaching gennem andre Red Bull-atleter. Sidst men ikke mindst er Red Bulls test-center i Østrig netop nu ved at få udviklet en kognitiv afdeling, der fokuserer på eye-hand coordination, kommunikationsegenskaber etc. som mimi vil kunne nyde gavn af.

OM MICHAELA ’MIMI’ LINTRUP

21-årig Counter-Strike spiller. Har tidligere spillet for Team Secret og Dynasty Gaming. Oprindeligt er mimi fra Sønderjylland, men bor til dagligt i Risskov ved i Aarhus.

For yderligere information: Tlf: 51899067, e-mail: martin.sahlertz@redbull.com

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Dietrich Mateschitz var inspireret af funktionelle drikke fra Fjernøsten, da han grundlagde Red Bull i midten af 1980'erne. Han udviklede opskriften på Red Bull-energidrikken og Red Bulls unikke marketingkoncept. Red Bull-energidrikken blev solgt første gang d. 1. april 1987 på hjemmemarkedet i Østrig. Det var ikke kun introduktionen af et nyt produkt, men af en helt ny produkttype. I dag kan du købe Red Bull i 171 lande, og der er indtil videre blevet drukket over 62 milliarder dåser Red Bull på verdensplan.

Kontakt

Camilla Henriksen

Pressekontakt Communications Specialist Overordnet kommunikationsansvarlig, herunder, presse, video og billeder. Distribution og salg af Red Bull indhold +4520622019