Skip to main content

Årets Van i Europa 2012

Pressemeddelelse   •   Nov 25, 2011 09:33 CET

Med 104 point ud af 168 mulige er Renault Kangoo Z.E. netop blevet kåret til Årets Varebil i Europa 2012.

 

For et par uger siden kårede de danske motorjournalister Renault Kangoo Z.E. som Årets Varebil i Danmark - første gang for en elbil. Og nu følger deres europæiske kolleger så trop. Med 104 point ud af 168 mulige vandt Renault Kangoo Z.E. en overbevisende sejr foran ellers skrappe konkurrurenter som Iveco Daily, VW Caddy og Fiat Ducato.

 

Bag kåringen står 22 journalister fra hele Europa, der har specialiseret sig i varebiler. De valgte Kangoo, da den er uovertruffet miljø og sundhedsvenlig, fordi der under kørslen ikke udledes CO2,  partikler eller støj. Og det uden at gå på kompromis med anvendelighed og totaløkonomi.

 

Formanden for den internationale varevognsjury Pieter Wieman ( IVOTY), der overrakte titlen til Renault sagde om baggrunden hæderen.  “Med Renault Kangoo Z.E. gør Renault den tilgængelig for den almindelige varevognsbruger og giver dermed et stort bidrag til miljømæssig bæredygtighed - et af de vigtigste emner, når det handler om at transportere varer på vejene.”

 

Samme funktionalitet

Renault Kangoo Z.E., der produceres side om side med den konventionelle Kangoo på Renault fabrikken i Frankrig, har helt samme mål som den almindelige Kangoo og kan både laste og indeholde nøjagtig samme mængde gods. Det vil sige, at der i den korte version er op til 3.5 kubikmeter varerum og, at den kan laste 650 kg. Den lange version – Maxi - som også markedsføres i Danmark er 40 centimeter længere og kan rumme op til 4.6 kubikmeter godt. Lastevnen er den samme.

 

Batteriet sidder placeret under bunden, der hvor der normalt sidder en benzintank. Samtidig har Renault Kangoo Z.E. en rækkevidde på 170 km og en topfart på 135 km/t, hvilket er mere end nok for langt de fleste af de virksomheder, der i dag kører Kangoo eller en lignende lille varevogn.

 

Ud over rummeligheden har Kangoo Z.E. præstationer, der mere end matcher en traditionel varevogn på benzin eller diesel. Motoren i Kangoo Z.E yder 60 hk, men er, med et moment helt fra start på 226 Nm, betydeligt hurtigere fra 0-50 km/t – altså i bykørsel - end traditionelle biler. En 70 hk dieselmotor har således kun et moment på 160 Nm.

 

Med en pris på 149.000 kr. plus moms ( 159.000 kr for Maxi versionen ) er det samtidigt langt den billigste af de varevogne, der i dag kan fås med batteri og elmotor. Som noget helt unikt lejer man batteriet hos Renault og prisen varierer alt efter kørselsbehov. Lejer man eksempelvis batteriet i tre år og 45.000 km er den månedlige leje 559 kroner. Kører man kun 10.000 km. om året er lejen 539 kr.  Batterilejen inkluderer i øvrigt også vejhjælp

 

Billedtext: Med 104 point ud af 168 mulige vandt Renault Kangoo Z.E. titlen som Årets Varebil i Europa overbevisende foran ellers størke konkurrenter som VW Caddy, Fiat Ducato og Iveco Daily