Gå til indhold
Autohuset Vestergaard i Kolding rimer på succes

Pressemeddelelse -

Autohuset Vestergaard i Kolding rimer på succes

Autohuset Vestergaard i Kolding understregede deres suverænitet, når det gælder kontakten til erhvervslivet. De er netop blevet kåret som Årets Erhvervscenter 2015

2014 var et rekordår for Renault i Danmark. Med mere end 14.000 solgte Renault og 3000 solgte Dacia nåede Renault en markedsandel på 7,9 procent og en samlet 4. plads over de mest solgte biler i Danmark.

Med til at bidrage meget væsentligt til den succes er salget af biler til erhvervslivet, og her er der ingen, der har gjort det så godt som Autohuset Vestergaard i Kolding. Det var derfor også helt på sin plads, at de ved det årlige kick off i Kolding, med mere end 550 tilhørere, modtog prisen som Årets Erhvervscenter 2015.

Administrerende direktør i Renault Danmark Henrik Bang overrakte prisen til Autohuset Vestergaard i Kolding medfølgende ord.

”2014 har været vores bedste år nogensinde - også når det drejer sig om flådesalg. Hele Renault netværket har været med til at skabe den succes, men Autohuset Vestergaard i Kolding, har bare lige været den tand skarpere end deres kolleger. Derfor er det også helt på sin plads, at I får prisen som Årets Erhvervscenter”, sagde Henrik Bang da han overrakte prisen.

Emner

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

Relateret materiale

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic
Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark