Gå til indhold
Renault Captur har fundet vinterfarverne frem i Artic versionen, der er stjernen ved årets Renault nytårsgalla
Renault Captur har fundet vinterfarverne frem i Artic versionen, der er stjernen ved årets Renault nytårsgalla

Pressemeddelelse -

Cool nytårsgalla hos Renault

Cool nytårsgalla

Selv om der har været langt mellem minusgraderne, er der alligevel lagt op til cool nytårsgalla hos landets Renault forhandlere den 7.- 8. januar.

Renault sluttede 2016 af med et brag. For niende år i træk gik det franske bilmærke frem herhjemme, og ligger nu som det 4. bedst sælgende bilmærke i Danmark . Sammen med Dacia steg markedsandelen fra sidste års 8.2 procent til 9,2 procent. Det totale salg af Renault/Dacia landede på knap 24.000 biler i 2016. Dacia stod for de knap 4700 mens Renault tog sig af cirka 19.200 styks.

Men der er ikke tid til at hvile på succesen, og derfor begynder 2017, da også med et brag af en nytårsgalla.

Stjernen her er den specielle version af Renault Captur med modelbetegnelsen Arctic. Det er en specialversion bygget på højeste udstyrsniveau Dynamique. Men som noget helt særligt er denne version i vinterhvid metallak med sort tag. Bilen står fast på sprøde 17 tommer alufælge, og bagved er der tonede ruder.

Der er outdoor beskyttelsespaneler for og bag, og livet i byen bliver nemmere med citypakken, der består af parkeringsensor, så man ikke bakker ind i noget og elklapbare sidespejle. Indenfor er der lækkert interiør med kombineret stof og kunstlæder på sæderne, og såvel musik, telefon og navigation, styres via R – link multimedia systemet.

Captur Arctic kommer i to versioner. For 199.990 kroner får man versionen med 90 hk turbomotor. Vil man have mere power med 120 hk og EDC automatgear er prisen 244.900 kr.

Der er nytårsgalla både lørdag og søndag fra kl 11.00-16.00. hos alle landets Renault forhandlere.

Emner

Kategorier

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic
Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark