Skip to main content

Ejner Hessel åbner nordens største Renault og Dacia forretning

Pressemeddelelse   •   Nov 02, 2016 13:40 CET

Ejner Hessel i Albertslund åbner på lørdag nordens største Renault/Dacia bilhus


På lørdag åbner Ejner Hessel nordens største Renault og Dacia flagship store på Roskildevej i Albertslund. 1800 nybyggede kvadratmeter udstilling med alle Renault og Dacia modeller, samt et helt nyt værksted indvies på lørdag.

Der er i den grad lagt op til fest, når Ejner Hessel i weekenden åbner for nordens største flagship store på Roskildevej i Albertslund.

Siden april har bilhuset været under det, der mildt sagt kan betegnes som en kraftig ombygning, men nu står det spritnye hus endelig klar til at modtage kunderne.

Åbningen fejres i weekenden med tilbud og events, der i den grad er værd at se nærmere på. Blandt andet er det muligt at komme helt tæt på en Formel 1 racer, kigge nærmere på Renaults vildeste racerbil – RS 01 og så ellers stifte bekendtskab med den nyeste bil i en helt ny løbsserie i Danmark – nemlig Formel 4.

Vigtigere end nogensinde med et godt bilhus

At Ejner Hessel midt i den digitale tidsalder vælger at investere et to cifret millionbeløb i en fysisk forretning forklarer direktør i Ejner Hessel Bjarne Hessel.

”Det er i dag vigtigere end nogensinde at kunne give kunderne en total oplevelse, når de kommer ind i et bilhus. Det kan godt være, at kunderne sidder hjemme og orienterer sig i modeludvalget på deres IPad eller den bærbare, men når de så kommer her, skal de kunne se bilerne, mærke kvaliteten og prøvekøre de forskellige modeller. Det kan selv ikke en nok så smart app lave om på”, siger Bjarne Hessel og fortsætter

” Vi har investeret i så gennemgribende en ombygning, fordi vi mener, at Renault og Dacia fortjener deres eget hus med den markante plads, de har på det danske marked. Og ikke mindst, fordi det er mærker vi forventer vokser sig endnu stærkere”, siger Bjarne Hessel.

Hos Renault Danmark er direktør Henrik Bang meget begejstret over udsigten til det ny renoverede bilhus.

” Ejner Hessel i Albertslund bliver ganske enkelt det flotteste og mest innovative Renault/Dacia bilhus i Danmark. Her vil både Renault og Dacia modellerne komme til sin ret, og for kunderne bliver det en helt anden oplevelse end tidligere. Lige fra parkeringsforholdene, til indskrivningen, over værkstedet og til salgslokalet, er der tænkt på at give kunderne så god en oplevelse som overhovedet muligt. Så jeg glæder mig virkelig til på lørdag, hvor jeg også får mulighed for at sige officielt tillykke”, siger Henrik Bang.

Moderniseret fra A-Z

Konkret er det nærmest kun postnummeret, der er til fælles med det gamle bilhus. Personbilsværkstedet er blevet totalmoderniseret, så man nu blandt andet råder over 20 lifte til personbilerne, 5 lifte specielt indrettet til erhvervslivets tunge køretøjer i Pro + afdelingen. Automatisk oliesystem, nyt sporings-udstyr, ny bremsestand og meget andet er kommet til på værkstedet, mens der i udstillingslokalets 1800 kvadratmeter er blevet plads til alle modeller fra både Renault og Dacia. Men ikke kun nye biler står i udstillingen. Samtidig med åbningen af det nye bilhus lanceres et benebrydende brugtbilskoncept.

For de, der overvejer ny bil vil det være meget dumt ikke at lægge vejen forbi i weekenden.

Her er det blandt andet muligt at få den helt nye Renault Mégane Sport Tourer til samme pris som man skal give for en hatchback. Og har man ikke lige alle pengene med sig i baglommen, kan man denne weekend få det hele finansieret til blot 0,49 procent i variabel rente. Er det mest en brugt bil man er ude efter så er der op til 52.000 kroner at spare denne weekend på udvalgte modeller. Og skal man have sig en ny Dacia, kører man også hjem med en gratis Ipad under armen.

Har du allerede en Renault eller en Dacia og vil egentlig bare ned for at se hvad der sker, så lad være med at vaske den inden. Det klares nemlig helt gratis på dagen. Og skal bilen lige tjekkes – ja så er det også gratis denne weekend.

Dørene åbnes både lørdag og søndag kl 11. og der er masser af aktiviteter for såvel børn som voksne.