Skip to main content

Elbilen Renault Zoe allerede bestilt i 2000 eksemplarer

Pressemeddelelse   •   Feb 22, 2013 11:28 CET

 

Renault har netop vundet udbuddet i et samlet offentligt indkøb af elbiler i Frankrig. Det betyder, at der allerede nu er bestilt 2000 Renault Zoe.

I midten af maj introduceres Renaults nye elbil – Renault Zoe i Danmark. En elbil, der er bygget som elbil fra begyndelsen. Med sin størrelse, der er på linje med en Renault Clio eller en VW Polo, rammer den lige ned i det segment, hvor der sælges flest biler i Danmark for øjeblikket.

Bilen er allerede introduceret i Frankrig, og her er første milepæl for Renault Zoe netop nået. I et samlet offentligt udbud for 2000 elbiler, valgte man Renault Zoe som den rigtige elbil.

Tidligere på året vandt Renault et udbud om levering af 15.000 elektriske Renault Kangoo ZE varebiler. Alt i alt betyder det, at Renault alene på det franske marked over de næste tre år skal levere 17.000 elbiler til kunderne, der er både offentlige og private virksomheder.

I Danmark er man så småt ved at varme op til introduktioneni maj hos landets autoriserede Renault forhandlere. Direktør i Renault Danmark Henrik Bang forventer sig meget af Renault Zoe.

”Renault Zoe er den helt rigtige elbil på det helt rigtige tidspunkt. Den har den rigtige pris og den har den rigtige størrelse. Det er den ideelle pendlerbil for private mennesker, der har op til 50 kilometer hver vej til arbejde, og så er den ikke mindst interessant for kommunerne, hvor den jo vil være helt genial som blandt andet hjemmeplejebile”, siger Henrik Bang  

Fakta om Renault Zoe

Renault Zoe er den første bil, der fra begyndelsen er bygget som elbil og udelukkende vil kunne fås som elbil. Zoe er på alle måder banebrydende indenfor elbiler, og der er tilknyttet i alt 60 verdenspatenter til bilen. Renault ZOE er den første masseproducerede bil, og er målt til en officiel rækkevidde på 210 km. ( New European Drive Cycle). Zoe har mulighed for at lynlade, således at man på 30 minutter kan lade 80 procent af bilens batteri og på en time en fuld opladning. I virkelighedens verden og ved almindelig dagligt forbrug - alt efter kørselsmønster og temperatur - har den en rækkevidde på cirka 150 km. Den lange rækkevidde er sikret ved Renaults såkaldte rækkevidde optimering. Dette system indeholder tre centrale elementer. Først og fremmest en nyt regenerativt bremsesystem, der sikre, at hver gang bilen bremser, så overføres der energi til batteriet. Derudover er bilen udstyret med en luft til luft varmepumpe, der skaber kabine varme på en effektiv måde. Og sidst men ikke mindst er Zoe udstyret med særlige Michelin Energy EV dæk. Dæk som udelukkende bruges på Renault Zoe og som det har taget Renault og Michelin fire år at udvikle. I alt betyder de tre elementer at rækkevidden er forøget med 25 procent i forhold til de eksisterende elbiler.

I Danmark introduceres Renault Zoe i uge 19 og prisen er 161.400 kr. dertil skal lægges et månedligt gebyr på 699 kroner for batterileje