Skip to main content

Frisk fjæs til fransk firmabil

Pressemeddelelse   •   Jun 21, 2013 14:01 CEST

 Renault Kangoo Van lander om kort tid i nyeste aftapning hos de danske Renault forhandlere. Blandt andet er det nu muligt at få den i tre forskellige længder og med tre forsæder. Desuden er serviceintervallet øget fra 30.000 – 40.000 km. Priserne begynder ved 99.900 kr.

 

Siden lanceringen i 2008 har Renault Kangoo været en succes af de mere markante. I alt er der produceret cirka 400.000 Kangoo, og med en markedsandel i Europa på 17.5 procent er Kangoo svær at komme udenom i det lille varevognssegment. Herhjemme markerer introduktionen af den nye Renault Kangoo en offensiv fra Renault Danmarks side.

” I øjeblikket er vi nummer fire på salgsstatistikken herhjemme. Det skyldes primært salget af Trafic og Master. Men vi har højere ambitioner. Vi skal have gang i vores salg af ombyggede personbiler til varebiler, og så skal vi gøre den nye Renault Kangoo til en succes. Det har vi nu produktet og prisen til”, siger LCV manager Jonas Nielsen fra Renault Danmark her inden salgsstarten.

 

Markant anderledes Kangoo

Man skal ikke have luppen frem for at finde forskellene mellem 2013 versionen og så den, der kom på markedet tilbage i 2008. En helt ny front med Renaults nye design-identitet er den åbenlyse forskel udenpå. Men også nye sidespejle og nye baglygter er med til at løfte den nye Kangoo ind i anden halvdel af 2013.

 

I kabinen er der nu et helt nyt instrumentbord af højere oplevet kvalitet. Men den største forskel er nok, at man til alle modeller nu kan få tre forsæder – og det gælder for alle versioner som der introduceres ikke færre end fire forskellige af.

 

Kort, mellem eller lang.

Den nye Kangoo Van fås som noget nyt herhjemme i tre forskellige længder. Kangoo Compact er den korteste version med længde på 3.9 meter, en maksimal lastevne på 574 kilo, en totalvægt på 1785 kilo og lastrumsvolumen på 2.3 kubikmeter. Denne version koster i kampagneperioden frem til 30. september 99.900 kroner, og fås kun med 75 hk dieselmotor.

 

Derudover fås Renault Kangoo Van i Express versionen, hvor længden er knap 4.3 meter, lastevnen 741 kg og totalvægten 1930 kilo. Her er lastrumsvolumen 3 kubikmeter. Længste version er Kangoo Express Maxi, der er 4.6 meter lang, laster 907 kilo, har en totalvægt på 2200 kg rummer 4 kubikmeter.

 

Motorudvalget er enkelt og overskueligt Der er kun valg mellem 75 hk diesel og 90 hk diesel. Basisversionen – Kangoo Compact fås med 75 hk diesel, der har et forbrug på 21,3 km/l. Denne motor kan også fås med stop&start systemet, der gør at brændstoføkonomien er forbedret, så den klarer 23.3 km/l.

 

I Express og Express Maxi er der 90 hk diesel under hjelmen – begge med stop&start systemet, der mindsker brændstofforbruget. Med til at mindske de samlede omkostninger på den nye Kangoo er også, at serviceintervallerne er øget. Tidligere var det 30.000 km/2 år. Dette er nu udvidet til 40.000 km/2 år.

 

Standardudstyret er højt – luksus en mulighed

Basisversionen hedder som bekendt Compact. Her er der skåret ind til benet uden det går ud over hverken komfort eller anvendelighed. Men vil man have lidt mere komfort og køre lidt længere på literen, samt have mere plads i varerummet skal man niveauet op (Access), hvor standardudstyret rummer stop&start teknologi, hill start assist, radio med MP3 afspiller, skydedør i højre side og assymetriske bagdøre.

 

Ønsker man endnu mere komfort hedder løsningen Express. Her er aircondition, midterarmlæn med opbevaringsplads og el-sidespejle standard.

 

For at hjælpe føreren til at optimere kørslen, vil der i den nye Kangoo være en gear shift indicator, ligesom det er muligt at aktivere en ECO mode knap – der kan spare op til 10 procents brændstof.  Disse enkeltdele er samlet betegnet Energy Smart Management system.

 

Helt nyt er også, at den nye Kangoo nu kan fås med R-Link systemet, der via en 7 tommer skærm indeholder TomTom® LIVE navigation, radio, og muligheden for at downloade mails direkte i bilen. Desuden vil der være en række apps som man kan benytte. Eksempelvis Google.  Desuden har bilen den seneste version af antiskridsystemet ESC og bakkamera, der er indbygget i førerens solskærm. R-link koster i Kangoo 9200 kroner plus moms

 

Alle Kangoo producers på Renaults Maubeuge fabrik i Nordfrankrig, hvor søsterbilen Mercedes Citan i øvrigt også producers. Det betyder også, at mange af de ting, der er tilgængelige på Mercedes Citan også vil genfindes i Kangoo. Blandt andet den såkaldte girafluge

 

Også som elbil

Renault Kangoo ZE – el- versionen af Kangoo kommer naturligvis også til landet. En bil, der af alle Renault elbiler har været den bedst sælgende. Den elektrisk drevne Kangoo får naturligvis alle de nye ting som dieselversionen også får. Men derudover er der sket et par ting eller to. Opladningen sker ikke længere på siden af bilen, men som i Renault Zoe. Nemlig i fronten, hvor der bag det store Renault logo gemmer sig opladningsstik. Fra Renault Zoe kommer også ZE – Voice. Det er især vigtigt i bykørsel, hvor en lydløs bil kan være en smule farlig, hvis man ikke passer på. Mellem 1-30 km/t udsender Kangoo ZE en lyd, der advarer bløde trafikanter om bilens tilstedeværelse. Som elbil begynder priserne ved 154.900 kr.

 

Fakta om priser:

 

Renault Kangoo Compact.: 99.900 kr. ( 75 hk diesel – 3.9 meter lang-lastevne 574 kg.

Renault Kangoo Access: 125.900 kr. ( 75 hk diesel – 4.3 meter lang –lastevne 741 kg.

Renault Kangoo Express: 137.900 kr. ( 90 hk diesel – 4.3 meter lang –lastevne 741 kg

Renault Kangoo Express Maxi: 154.900 kr ( 90 hk diesel - 4.7 meter lang – lastevne 907 kg.

Renault Kangoo ZE – priser endnu ukendt

Renault Kangoo ZE Maxi – priser endnu ukendt