Skip to main content

Ny Renault forhandler i Silkeborg

Pressemeddelelse   •   Feb 27, 2013 09:55 CET

Silkeborg er kendt som bilernes by, og naturligvis er Renault også i den grad til stede her. Siden 2001 har Bendtsen Biler været byens autoriserede Renault forhandler. Men nu overtager Ejner Hessel salg og service.

Første marts er skiftedag for nuværende og kommende Renault kunder i Silkeborg. Bendtsen biler, der har været autoriseret Renault forhandler på Nørrevænget siden 2001 stopper, og Ejner Hessel overtager. Om baggrunden for beslutningen, siger Poul Erik Bendtsen.  

”Vi lukker vores aktiviteter i Silkeborg for at kunne fokusere endnu mere på vores to forretninger i Herning og Esbjerg”, siger direktør Poul Erik Bendtsen, der lægger vægt på, at fremtiden for de 16 medarbejdere er sikret.

”Det har ligget mig meget på sinde, at kunne tilbyde vores dygtige medarbejdere, at de kunne fortsætte med Renault hos Ejner Hessel, som jo bliver den nye Renault forhandler her i Silkeborg”, siger Poul Erik Bendtsen.

Hos Ejner Hessel glæder direktør Bjarne Hessel sig til at løfte opgaven med Renault i Silkeborg. I forvejen er Ejner Hessel til stede i Silkeborg med Mercedes forretningen på Stagehøjvej 3. En forretning, der nu bliver udvidet med 700 kvadratmeter, så der også bliver plads til Renaults person og varebilsprogram.

Direktør i Ejner Hessel - Bjarne Hessel, siger om forhandlerskiftet.

”Da Poul Erik Bendtsen har valgt at afhænde Renault forhandling, var det helt naturligt for os at blive ny Renault-forhandler i Silkeborg. Vi er i forvejen autoriseret Renault forhandler i otte byer rundt om i Danmark og har jo haft forhandling af Mercedes i Silkeborg i mere end 20 år. Så vi er lokalt forankret og er kendt for vores høje kundeservice og store professionalisme. Så jeg glæder mig over, at vi nu også får Renault i forretningen i Silkeborg”, siger Bjarne Hessel.

Hos Renault Danmark er der også glæde over, at det netop er Ejner Hessel, der fra første marts vil varetage salg og service af Renault i Silkeborg.

” Vi er meget tilfredse med, at Ejner Hessel nu bliver ny autoriseret Renault forhandler i Silkeborg. Det er vigtigt med en stærk partner i en så vigtig by som Silkeborg, og det får vi med Ejner Hessel”, siger administrerende direktør i Renault Danmark Henrik Bang.

Billedtext: Bendtsen Biler er fra 1. marts ikke længere autoriseret Renault forhandler i Silkeborg. Det bliver derimod Ejner Hessel, der har haft Mercedes forhandling i Silkeborg de sidste 20 år.