Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Renault - Danmarks hurtigst voksende bilmærke

Mens markedet voksede med 16 procent i september i forhold til samme periode sidste år, fortsætter Renault sin markante vækst. Med en stigning på 65 procent i forhold til året før cementerer Renault dermed sin position som Danmarks hurtigst voksende bilmærke.


Fra en plads som blot det 16. mest solgte bilmærke i 2008, og med en daværende markedsandel på omkring 2.5 procent, er Renault vokset markant. Nu ligger Renault som det 8. mest solgte bilmærke herhjemme med en markedsandel et pænt stykke over de fem procent. 
 

Årsagen til fremgangen skyldes positive takter på flere af  Renaults modeller. Især Renault Clio har fået tag i markedet. I 2009 blev der således solgt 821 styks. Det tal var i 2010 steget til 1472 og frem til 1. september i år, med stadig tre måneder tilbage af året, er der i alt solgt 1681 Renault Clio i 2011. 
 

Renault Megane følger også pænt med. Fra blot 674 solgte enheder i 2009 steg dette antal til 1355 styks i 2010 og i år er antallet foreløbigt oppe på 1160.


Gang i Twingo


En af de biler, der for alvor er kommet gang i, er Renaults mindste – den lille Twingo. Her blev der i 2009 solgt blot 98 styks, mens der i år allerede er solgt 484. Men også i det det store midterste segment har Renault mærket markant fremgang. Renault Laguna, der sidste år blot blev solgt i 164 eksemplarer, er allerede nu solgt i 378 styks. Ovenikøbet er der tre måneder tilbage af året og ikke mindst december måneds store firmabilssalg stadig i vente.

 

Renault Scenic/Grand Scenic er den bedste sælgende i MPV segmentet. I 2009 var salget blot på 546, men allerede nu er der solgt 1651. Altså mere end en tredobling  - igen mens der mangler tre måneder af året. 

 

På varevognsmarkedet er det også svært at bevare pessimismen. Fra et særdeles sløjt varevognssalg i 2010 er volumen i markedet vendt tilbage, og Renault er med vækst på 109 procent gået fra en markedsandel på 4,6 procent til 6,3 procent og med et salg, der steg fra 498 til 1043, med Renault Trafic som den bedst sælgende.  


Glæde over fremgangen

Hos Renault Danmark er der naturligt nok glæde over den fortsatte markante fremgang. 


”Vi havde et mål om at komme forbi de fem procents markedsandel i år. Det tal nåede vi i april måned og med fortsættelse af vores agressive kampagner på både person- og varebiler har vi fortsat væksten. Det, der gør det endnu mere glædeligt er, at vi kan se, at vores kundetilfredshed også fortsætter med at stige – både når det gælder salget af nye biler og, når det gælder kundernes oplevelse på værkstedet. Sammen med en fortsat udbygning af vores forhandlernet, er det med til at skabe fundamentet for fortsat vækst. En vækst, der blot forstærkes, når vi i løbet af få måneder introducerer Renaults to elbiler. Personbilen Renault Fluence ZE og varebilen Renault Kangoo Z.E.”, spår administrerende direktør i Renault Danmark Henrik Bang.

 

Salget af Renault Clio er vokset tredoblet siden 2008, men også Twingo trækker fra land. I 2009 blev der solgt blot 98 styks, mens der i år allerede er solgt 484. Et tal, der forventes at stige yderligere når den faceliftede Twingo introduceres til januar.

 

Renault Laguna har oplevet en markant fremgang i 2011 og er for alvor blevet en spiller i segmentet for firmabiler.

Emner

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic
Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark