Skip to main content

Renault investerer 2.1 mia. kroner i testcenter for elbiler

Pressemeddelelse   •   Nov 11, 2011 11:36 CET

Samtidig med at Renault lancerer personbilen Renault Fluence Z.E. og varevognen Renault Kangoo Z.E. har Renault netop meddelt, at man investerer 2.1 mia. kroner i et specielt testcenter til elbiler, motorer og batterier. Testcentret får til huse på Renaults testcenter i Lardy i Frankrig. Testcentret bliver hjørnestenen i det fortsatte arbejde med udvikling af elbiler, elmotorer og batterier.

 

Testcentret specielt dedikeret til elbiler får blandt andet otte test bænke til elmotorer. Modsat de traditionelle testbænke, der bruges til at teste benzin og dieselmotorer, kører disse på 400 V batteri og skal benyttes til at måle elmotorenes holdbarhed, ydeevne og sikkerhed. De tests, der gennemføres på motorerne, svarer til 20 års brug og mere end 300.000 kilometers kørsel.

 

Desuden er der etableret 41 testbænke udelukkende med det formål at teste batterierne i enhver tænkelig situation. Blandt andet tester man batteriernes holdbarhed ved hurtig opladning, delvis afladning og almindelig opladning under mange forskellige og ekstreme temperaturer. Hver enkelt komponent af batteriet bliver testet og mere end 170.000 timers test vil hvert år blive udført på batterierne.

 

I alt bliver der udført 15 forskellige tests af lithium-ion batterierne – lige fra batteriernes opførsel ved kortslutning, brand og kollisioner.