Gå til indhold
Det er især de nye modeller CLIO og CAPTUR der storsælger - også i en Coronatid
Det er især de nye modeller CLIO og CAPTUR der storsælger - også i en Coronatid

Pressemeddelelse -

Renault klarer Coronakrisen godt

Da Danmark og verden lukkede ned, blev mange med god grund bekymrede for deres hverdag. Gik verden i stå og hvordan skulle livet fortsætte. Hos Renault delte vi den bekymring, men besluttede at gå lidt mere systematisk til værks og se på de værktøjer vi havde og hvad vi selv kunne påvirke. Det betød en lynhurtig omstilling til den nye verdensorden og kort sagt en ny måde at drive forretning på. Effekten har været en stabil forretning gennem Coronafaserne og så har det nok heller ikke gjort noget, at der har været masser af biler på lager klar til levering.

Foråret 2020 er anderledes end før. Alle er i samme situation men alligevel er alting anderledes lokalt og globalt. Samtidig er det også en tid, hvor man også vende fokus og forsøge at tilpasse forretningen og udnytte de muligheder der byder sig. Overalt hos forhandlerne i Renault-netværket var holdningen fra starten af denne periode, at vi skulle forsøge at beholde kunden i centrum. Altså fuld fokus på hvad kunden ønsker og hvordan denne specielle situation kunne veksles til endnu bedre relation, rådgivning og service. Et af værktøjerne blev naturligvis brugen af digitale hjælpemidler, specielle leveringer og adgang til personlig sparring og rådgivning på næsten alle døgnets tidspunkter. Men at beslutte at holde åbent og mens man fulgte myndighedernes retningslinjer, viste sig også at være en god ide. For pludselig var ventetiden kortere til service og reparation og pludselig kunne man have hele show-roomet for sig selv – og tage sig tid til at se og prøve det man ville. Et vigtigt signal, hvor kunderne fandt tryghed i den måde hele set-up’et med alle forholdsreglerne fungerede på.

Hvad har virket?

Samtidig med de mange tiltag og den digitale tilpasning af hele kundekontakten, har Renault været i den situation, at der har været fornuftigt med biler tilgængelige på forhandlernes lagre. Det blev et godt potentiale i en tid, hvor bilfabrikkerne var lukket og tilgang til ny produktion var usikker.

”Jeg tror, at rigtig mange kunderådgivere har været gode til at kontakte kunderne og sige tingene som de var. Hvis fx en kunde har bestilt en bil med en navigation og i en flot rød farve, som først produceres, når fabrikkerne åbner igen, så har sælgeren i stedet kunne tilbyde kunden en lagerbil næsten magen til, måske i en anden farve eller med lidt andet eller mere udstyr. På den måde har forretningerne faktisk fungeret og vi har kunnet levere biler næsten fra dag til dag i en periode, hvor man ellers hører, at alting er gået i stå” forklarer Sales & Deployment Manager hos Renault Danmark Rikke Waltz.

Trænger til positive historier

I en svær tid hvor medierne er fyldt med negative Corona effekter, er det faktisk opløftende for Renault at se på markedsudviklingen i marts og april. Ja det er rigtigt at markedet er gået tilbage, og nogle mærker endda rigtig meget, men alligevel er det bemærkelsesværdigt at Renault i samme periode går over 10 % frem. Det skyldes altså, at man har kunnet konvertere ventende kunder over i lagerbiler, og så har kunnet levere produktet hurtigt. Samtidig er det vigtigt at styrke moralen overalt, når der endelig er noget godt at fortælle – den effekt skal man ikke undervurdere. Og faktisk så begynder produktionen på Renault og Dacia´s fabrikker igen i uge 17 og 18, så overgangen til det vi før kaldte normale tilstande vil sandsynligvis være ret mild. I hvert fald kan vi konstatere, at samarbejdet og omstillingsparatheden i hele forhandlernetværket og blandt kunderne har fungeret rigtig godt.

www.renault.dk – i øvrigt med ny hjemmeside

Related links

Emner

Kategorier


Renault Nordic A/S er et Nordisk datterselskab af den franske bilproducent Groupe Renault. Siden 2008 har Renault Nordic A/S solgt person- og varebiler samt stået for servicedelen i Norden. I Norden forhandles tre mærker, Renault, Dacia og Alpine – dog ikke Alpine i Danmark.

Groupe Renault stammer fra Renault, der helt tilbage i 1898 startede virksomheden i Paris. Groupe Renault er en del af Renault Nissan Mitsubishi-alliancen, der igen i 2018 var verdens største bilproducent med godt 10,7 millioner solgte biler.

Groupe Renault
https://group.renault.com

Renault Nissan Mitsubishi-alliancen:

https://www.alliance-2022.com

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic
Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark