Skip to main content

Renault Twizy – byens favorit

Pressemeddelelse   •   Mar 09, 2012 12:23 CET

 Om kort tid vil et helt nyt køretøj ramme de danske landeveje. Sig goddag til den unikke og nyskabende Twizy. Den fylder ikke meget mere end en scooter, har plads til to og klarer 80 km/t – helt lydløst.

 Elmotoren sikrer en rækkevidde på op til 100 km og har man brug for at lade sker det i en helt almindelig stikkontakt.

Twizy, der har fire hjul og airbag, er den første Renault udstyret med baghjulstræk og med batteriet sikkert placeret midt i køretøjet har man en ekseptionel god kørekomfort og stabilitet.

 Den vejer blot 450 kg, er 2.3 meter lang og blot 1.2 meter bred.  Twizy er udviklet af Renault Sport og kan modsat en scooter, fås med stort “bagagerum”, kan udstyres med hands free telefon og fås i en masse unikke farver og udsmykninger.

 Kort sagt et fornuftigt  livsstilskøretøj, der for alvor føler sig hjemme i byen, hvor den accelerer fra næsten alle andre. Med maksimalt moment helt fra begyndelsen er den således hurtigere ud af starthullerne end en 125 ccm motorcykel. Herhjemme kommer Twizy til sommer og prisniveauet forventes at ligge på omkring 65.000 kr.

 Billedtext: Den unikke og nyskabende Renault Twizy har ingen konkurrenter. Plads til to, 100 kilometer på en opladning og en tophastighed på 80 km/t. En nye æra i mobilitet har set dagens lys.