Gå til indhold
Sexet Scenic

Pressemeddelelse -

Sexet Scenic

Den nye Renault Scenic skiller sig i den grad ud fra mængden af anonyme familieflyttere. Med 20 tommer hjul som standard, og med et potent udseende, forenes praktik og passion.

For 20 år siden – tilbage i 1996 - opfandt Renault biltypen kompakt MPV. Modellen var Renault Scenic og biltypen var designet med praktik og velbefindende ombord som grundsten. Og den blev en kæmpe succes. Som den eneste bil i segmentet vandt den mange hjerter, og fire år efter introduktionen – i 2000 - blev der solgt ikke færre end 416.611 eksemplarer på et år

Konkurrenterne så fidusen, og mens der i 1996 kun var Renault, der havde en sådan biltype, var der i 2003 16 konkurrenter. I 2009 var det tal steget til 22. Men Scenic fortsatte succesen, og på 20 år er modellen solgt i knap 5. millioner eksemplarer.

Nu er 4 generation så afsløret på Geneve Motorshow, og igen tager Renault et skridt i sin helt egen retning. Der er intet kedeligt busagtigt over bilen, der som standard er udstyret med 20 tommer hjul. Den er blevet både bredere og længere, og er i den grad er tro mod den dristige konceptbil R-Space, der første gang så dagens lys i 2011.

Intelligent interiør

Den nye Renault Scenic er vokset på alle ledder og kanter. Den er blevet 13 mm højere, 40 mm længere, 20 mm bredere og akselafstanden er øget med 32 mm. Også i bagagerummet er der blevet mere plads. Med plads til 572 liter kan det sluge det meste. Har man mere brug for at transportere bagage end passagerer kan sæderne i ny Scenic, ganske som storebror Espace, lægges ned ved et enkelt tryk på en knap fra bagagerummet. Enkeltvis, eller alle på samme tid. Det er praktisk og nemt.

Scenic har altid betydet masser af plads og intelligente løsninger til opbevaring af alverdens ting og sager. Den tankegang er ført videre i den nye Scenic. I alt er der plads til 63 liter gemt af vejen i forskellige rum. Blandt andet i den flytbare midterkonsol og i dørene

Avanceret teknologi

Den nye Renault Scenic er som den første bil fra Renault udstyret med Active Emergency Braking System. Systemet, der virker helt op til 60 km/t, bremser automatisk bilen helt op i tilfælde af eksempelvis en fodgænger, der går ud foran bilen, hvor føreren ikke selv reagerer. Men der er mange andre sikre tekniske detaljer i bilen, der hjælper med til at øge sikkerheden. Den kan fås med adaptiv fartpilot, der virker op til 160 km/t, og så har bilen også lane keeping assist system. Bevæger man sig over i en anden vejbane uden at give tegn, retter bilen sig selv op igen. Og så er bilen udstyret med automatisk op og nedblænding.

Ud over dette fås Scenic jo med helt samme teknologi som både Espace, Talisman og den nye Mégane. Det vil sige mulighed for enten 7 tommer skærm eller 8,7 tommer stor touch skærm med R- Link 2 systemet. High end modellen fås naturligvis også med omfattende Bose anlæg.

I systemet er naturligvis også Ambient lightling systemet samt head up display.

Sexet design

Som chefdesigner Laurens van den Acker sagde ved pressemødet i forbindelse med lanceringen af ny Scenic, så er det familiebilen, for de forældre, der stadig er forelskede. Altså, at her er en bil, der selv om den skal være praktisk, ikke er holdt op med appellerer til følelserne. Så på trods af, at den nye Scenic er blevet længere end den foregående, ser den langt mere kompakt og sportslig ud.

Det skyldes ikke mindst, at den har fået øget frihøjde og, at rudearealet er blevet mindre. Samtidig har bilen standard 20 tommer hjul og mulighed for to tonet karosseri, hvor taget er sort eller gråt. De 20 tommer hjul er standard og prismæssigt koster de omtrent det samme som 17 tommer hjul. Bredden er blot 195 mm og det betyder en lavere rullemodstand og dermed lavere brændstofforbrug. Også her forenes flot design med fornuft.

Kernen til køreglæde er naturligvis også motorer. Og her er der hele seks dieselmotorer og to benzinmotorer at vælge imellem. Og den ene af dieselmotoren er en hybrid assist.

Mindste motor er en 95 hk diesel med manuelt gear. Dernæst kommer tre versioner af den 110 hk diesel. En med manuelt gear, en med 7-trins EDC gear og den sidste med Hybrid Assist mulighed. Ønsker man mere power kan man også få en 130 hk diesel med manuel gearkasse og som rosinen i pølseenden også en 165 hk version med seks trins EDC gearkasse.

Ønsker man benzinversionen er der valg mellem en 115 hk og en 130 hk. Begge er med seks trins manuel gearkasse.

Og vi tager alle motorversioner til Denmark er et åbent spørgsmål og afhænger af prisen, som vi endnu ikke har fastlagt.

Den lange version af Renault Scenic – Grand Scenic med plads til syv ombord vises lige før sommerferien. Begge varianter lanceres samtidigt - sandsynligvis sidst på året. Priserne er endnu ikke kendte, men Renault forventer at indgangsprisen vil være omtrent som den nuværende Scenic der starter fra 209.900 kroner. Ønsker man Grand udgaven er merprisen i dag 9000 kroner, mens to ekstra sæder også koster 9000 kroner. Prisforholdet vil blive omtrent det samme i den nye Scenic.

Emner

Kategorier

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

Relateret materiale

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic
Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark