Gå til indhold
Skal du prøve en elbil - kom til Åbent Hus den 18. august

Pressemeddelelse -

Skal du prøve en elbil - kom til Åbent Hus den 18. august


Søndag den 18. august skyder landets 30 Renault ZE forhandlere salget af elbilerne Renault Zoe og Renault Twizy i gang. Det sker ved et stort Åbent Hus arrangement, hvor der blandt meget andet er prøveture i elbiler og hvor man kan vinde en tur til Paris for to.

Har du aldrig prøvet en elbil før, er chancen der nu. Den 18. august mellem kl. 11 og kl.16. holder landets 30 Renault elbils-forhandlere Åbent Hus på de helt store nyheder på elbilsfronten. Nemlig den forventede storsælger Renault Zoe og den nyskabende Renault Twizy.

Renault Twizy – den lille sjove

Renault Twizy ligner ingen anden. Twizy er hverken en scooter eller en bil, men befinder sig lige midt imellem og forener det bedste fra de to verdener. Renault Twizy er et topersoners køretøj med en rækkevidde på op til 115 km på en opladning.

Tophastigheden er 80 km/t. Det gør, at Twizy kan køre på alle veje – også motorveje. Ganske som en bil har den fire hjul, skivebremser på alle fire hjul, airbag i rattet og så har den døre. Men her holder lighederne også op. For den er næsten lige så lille som en scooter, har scooterens fleksibilitet og hurtighed i byen. Og så er der kun plads til to personer.

Kernen i Twizy er et 7 kW batteri og opladning af dette tager 3½ time, hvis batteriet er helt fladt. Med de nuværende elpriser koster det blot 15 kroner at få en rækkevidde, der er op til 115 km. Ved normal kørsel er vi nærmere 80 km i rækkevidde, hvilket giver en udgift i ”brændstof” på under 20 øre pr. kilometer.

Renault Twizy kommer i to forskellige versioner – Urban og Technic. Forskellen mellem de to er udstyr som alufælge og muligheder for farvevalg. Twizy begynder ved 58.400 kroner. Dertil skal lægges leje af batteriet gennem Renault. Ved 7500 kilometer om året er prisen 529 kr. pr måned.

Renault Zoe – den kompakte bil med det store potentiale

Renault Zoe er den bil alle hos Renault har ventet på. Størrelsesmæssigt er den lige i øjet, og er med sin længde på knap 4.1 meter egnet som både pendler - og familiebil. Men endnu vigtigere – det er den første Renault elbil, der er designet og bygget som elbil. Det betyder, at den ganske enkelt er den mest gennemførte elbil fra Renault.

Da Renault ZOE for nyligt blev kollisionstestet af EuroNCAP så den stjerner. Nærmere betegnet fem af slagsen. Det maksimale antal en bil kan få, og et bevis på, at Renault ZOE er blandt de sikreste biler på markedet.

Blandt andet fremhæves det i den officielle testrapport fra EuroNCAP, at kabinen forblev helt stabil ved frontal kollisionen. Og når det gælder barnesikkerhed er ZOE et godt sted at opholde sig, idet den opnåede de maksimale antal point for børnesikkerhed.

Med de fem stjerner må sikkerheden siges at være godkendt. Men godkendt er også den daglige funktionalitet.. Der er plads til fem i bilen og bagagerummet sluger 338 liter. Motoren yder 88 hk og batteriet er på 22 kW/t. Hastigheden er begrænset til 135 km/t, og på en fuld opladning klarer den ifølge de officielle NEDC målinger ( New European Driving Cycle ) 210 kilometers kørsel, før der igen skal lades. I virkelighedens verden hvor vind, vejr og kørestil veksler er 150 km rækkevidde et mere ærligt tal.

Noget af det, der er talt meget om i forbindelse med elbiler er sikkerheden for de bløde trafikanter. Men også her byder Zoe på en nyskabelse. Bilen kommer som standard med det vi kalder en Z.E. voice. Mellem 1 og 30 km/t advarer den cyklister og fodgængere om, at her kommer en lydløs bil. Føreren kan vælge mellem tre forskellige lyd-identiteter, og det er muligt at slå systemet fra.

Tablet styrer hele bilen

Som den første elbil fra Renault er Zoe udstyret med RenaultsR-Link system. Et integreret multimediesystem, der hele tiden er online. R-Link består af en syv tommer skærm, der indeholder alle funktioner til blandt andet radio, medieafspiller, Tom Tom live navigation og overvågning af bilens batteriforbrug.

Men det er muligt at få meget mere ud af R-Link. Da systemet altid er online kan man allerede nu downloade mere end 50 forskellige apps direkte i bilen.

Som det er med alle Renaults elbiler så lejer man batteriet gennem Renault. Ved ikke at eje batteriet op når man mindst to store fordele. For det første er bilen billigere i indkøb, da batteriet alene koster mellem 60-70.000 kroner. For det andet behøver man ikke bekymre sig om holdbarheden af batteriet. Da man jo blot lejer dette, er det Renault der erstatter det, hvis det mod forventning skulle gå i stykker.

Kører man op til 12.500 km om året er lejeprisen 699 kr. om måneden for batteriet – kører man længere stiger den månedlige betaling naturligvis. Ved 15.000 kilometer er prisen eksempelvis 784 kroner. 

Hos Renault glæder direktør Henrik Bang sig til det at vise kunderne hvad Renault formår når det gælder elbiler, som han mener supplerer de eksisterende elbiler fra Renault på bedste vis.

”Renault Twizy er lidt et ikon for Renault – du kan kalde den vores kørende iPhone. Den er helt sin egen og har skabt et helt nyt segment. Den vi rent salgsmæssigt forventer os mest af er Renault Zoe. Den har for det første lige den størrelse som danskerne vil have. Nemlig en kompakt bil med plads til fem og et stort bagagerum. For det andet er den en elbil, der er bygget som sådan helt fra bunden. For det tredje har den en reel rækkevidde på omkring 150 km mellem hver opladning. Og for det fjerde er den med en pris på 161.400 kroner ganske enkelt Danmarks billigste og bedste elbil”, siger Henrik Bang.

Emner



 

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic
Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark