Gå til indhold
Let, urban og et godt bud på markedets billigste elbil - Dacia Spring er præsenteret
Let, urban og et godt bud på markedets billigste elbil - Dacia Spring er præsenteret

Pressemeddelelse -

Spring is here – Dacias første elbil er præsenteret

En elektrisk revolution er måske store ord, men når man tænker over Dacias position som producent af biler alle kan betale og hvordan mærket især har været populært hos almindelige familier – ja så ER det faktisk ret stort når man præsenterer en el-bil fokuseret omkring urbane værdier. For vi ved jo at den bliver billigere end de andre og vi ved, at Dacia har stor succes med at annektere den pålidelige og velafprøvede teknologi direkte fra Renault. Derfor bliver det interessant at se reaktionen blandt de eksisterende Dacia ejere og især fra den nye generation – for det er jo i høj grad der, hvor reaktionen på grøn teknologi er størst.

Fra nul til million på kort tid

Det er ikke mere end 15 år siden at Dacia for alvor kom ind på scenen under Renault s vinger. I Danmark siden 2013 og med succes fra starten. Danskerne var og er vilde med de enkle værdier såsom robust, pålidelig og value for money. Det er noget Danskerne kan forstå men af samme grund er Dacias fem modeller også en global succes med over 6,5 mio solgte biler – faktisk er Sandero og Duster de mest solgte i Europa i hver deres segment (B og SUV). Nu er Dacia klar til et nyt kapitel og det er med præsentationen af mærkets første elbil, der stadig skal leve op til samme værdier.

Grunden til at det kan lade sig gøre er naturligvis samarbejdet med Renault og udnyttelsen af de mange års erfaring som producent at elbiler. Kombineret med Dacias enkle tilgang til produkter med kunderne i fokus har man konstrueret en flot og moderne SUV der bevarer Dacia filosofien. Derfor er det en stor nyhed i markedet. At kunne tilbyde en elbil til alle lyder enkelt, men det er faktisk langt sværere end hvis den kunne koste det dobbelt og så ville det svigte den dna som hele Dacias succes hviler på.

SPRING hele året

Dacia Spring er ikke det endelige navn men det vi ved er, at bilen har 5 døre, er SUV-høj på størrelse med en Renault Captur og kommer til Danmark i begyndelsen af 2021. Rækkevidden på konceptbilen er blot 200 KM (WLTP) men der bliver flere muligheder. Læg også mærke til Dacias nye kommende lys-identitet som det hedder – fuld LED foran i alle lygter i et specielt horisontalt design med grafiske elementer og bagtil med fire LED lamper med dobbelt-Y effekt. Spændende design for et mærke der ellers også er kendt for en lidt konservativ og sikker stil – men sådan er det ikke længere. Velkommen til Dacia SPRING koncept 2020, der iøvrigt passer perfekt i hele Groupe Renault s visioner om Drive the Future med 20 elektrificerede biler inden 2022 er omme. 

Emner

Kategorier


Renault Nordic A/S er et Nordisk datterselskab af den franske bilproducent Groupe Renault. Siden 2008 har Renault Nordic A/S solgt person- og varebiler samt stået for servicedelen i Norden. I Norden forhandles tre mærker, Renault, Dacia og Alpine – dog ikke Alpine i Danmark.

Groupe Renault stammer fra Renault, der helt tilbage i 1898 startede virksomheden i Paris. Groupe Renault er en del af Renault Nissan Mitsubishi-alliancen, der igen i 2018 var verdens største bilproducent med godt 10,7 millioner solgte biler.

Groupe Renault
https://group.renault.com

Renault Nissan Mitsubishi-alliancen:

https://www.alliance-2022.com

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

Relateret materiale

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic
Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark