Skip to main content

Esbjerg tænker ud af boksen

Pressemeddelelse   •   Apr 12, 2019 15:39 CEST

I Esbjerg blev Renz’ elektroniske pakkeanlæg med aktivitetsgrej officielt åbnet af formanden for Kultur & Fritidsudvalget, May-Britt Andrea Andersen, fredag 12. april 2019.

I Esbjerg har de føjet en helt ny dimension til brugen af Renz’ elektroniske pakkeanlæg. Kommunen har nemlig valgt at opstille anlægget i et grønt område, der støder op til Esbjergs store sportsarena - Blue Water Dokken – for at understøtte esbjergensernes fysiske aktiviteter.

I pakkeanlægget med det nye og rammende kælenavn ’grejbasen’ kan man låne en fodbold, elastikbånd, håndvægte, keglesæt og meget mere, men også opbevare mindre effekter som tøj og pung, så en spontan løbetur kan lade sig gøre. Der er kun to krav til brugen af ’grejbasen’. Det ene er, at man skal kunne huske sit personnummer, som man taster ind for hhv. at hente og aflevere de lånte effekter. Det andet er naturligvis, at man husker at lægge de lånte ting tilbage.

Formand for Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune, May-Britt Andrea Andersen siger: “Vi laver løbende nye indsatser, som skal gøre det let at være fysisk aktiv, og grejbasen er en af dem. Hvis den bliver en succes målt i antal brugere, kan der på sigt blive tale om at opstille flere grejbaser rundt omkring i kommunen.”

Grejbasen er blevet til i et samarbejde mellem Esbjerg Kommune, Esbjerg Låseteknik og Renz og er baseret på det såkaldte ’click and collect’ system, der er tilgængeligt nonstop hele året. Pakkeanlægget kan modelleres efter kundens særlige ønsker og integreres i eget ERP system og eventuelt forsynes med betalingsterminal, kvitteringsprinter og stregkodescanner, hvis det er kundens ønske.

Renz A/S udvikler, producerer og markedsfører MEFA postkasser samt pakkepostkasser og Renz postkasseanlæg og pakkepostanlæg til eksempelvis Click&Collect. Vi lægger vægt på høj kvalitet & sikkerhed, flot design og funktionalitet.

Vedhæftede filer

Word-dokument