Pressemeddelelse -

Verdens ældste drik til Danmark

Kun få danskere kender til Kombucha, endnu færre har smagt den. I flere tusind år har den været kendt i det meste af Asien som en velsmagende og helsebringende drik. Den har også bredt sig til flere vestlige lande, blandt andet USA, hvor den efterhånden er almindelig i supermarkederne.

Ifølge det amerikanske sundhedssite ’Whole Food Magazine’ blev der i 2015 solgt Kombucha-svampe for 500 millioner dollar. Sidste år udgav Søren Ejlersen bogen ’Fermentering’ om blandt andet Kombucha, som blev den mest solgte madbog i årevis.

Der findes mange historier om Kombuchas oprindelse. Kinesiske optegnelser fra Tsin-dynastiet – over 200 år før Kristi fødsel – nævner som en af de tidligste skriftkilder den fermenterede te. Navnet Kombucha er japansk og stammer efter sigende fra en koreansk læge, Dr. Kombu, som præsenterede den let perlende, fermenterede ’cha’ for den Japanske Kejser Inkio omkring år 400. Både i Japan, Korea, Kina og mange centralasiatiske egne er Kombucha i dag en ret almindelig og meget populær drik.

Til Danmark ved et tilfælde
Nu er Kombucha endelig landet i Danmark. Det er Søren Ejlersen, stifter og ejer af Aarstiderne, der har sat Kombucha i produktion herhjemme efter at have stiftet bekendtskab med drikken på sine rejser til Japan og USA.

For godt fire år siden rejste Søren Ejlersen rundt i Japan, drevet af sin nysgerrighed over for nye råvarer, fødevarer og kulinariske processer. Her smagte han for første gang den fermenterede te, og noterede sig dens let perlende og læskende kvaliteter.

Tilbage i Danmark begyndte Søren sammen med fermenteringseksperten Lene-Maria Dalgaard Toksværd at drømme om som de første i Danmark at sætte Kombucha i produktion. Efter en masse eksperimenter og forsøg med forskellige smagstilsætninger landede Søren og Lene-Maria på tre varianter, som dels fremstilles på fabrikken Biosa i Frederiksværk, dels på Aarstidernes egen gård.

Du kan bestille Kombucha inde på Aarstidernes hjemmeside, og drikken er også kommet på menukortet hos samarbejdspartneren Sticks ’n’ Sushi.

Hvad er Kombucha?

Kombucha er en fermenteret te, der laves ved at dyrke en SCOBY (en blanding af gær- og bakteriekulturer). SCOBY’en omdanner den tilsatte sukker i tevandet til alkoholer, organiske syrer og andre næringsstoffer, som både giver Kombucha en behagelig, let perlende kvalitet.

Bakterien gærer teen, og i løbet af ti dage er den sprængfyldt med B-vitamin og sunde antioxidanter, der især er godt for immunforsvaret.

Aarstiderne laver Kombucha i tre smagsvarianter – hibiscus/annanas, askebark og ren te. Du kan både bestille flaskerne i Aarstidernes webshop og købe dem hos Sticks ’n’ Sushi. 

Related links

Emner

  • Mad, drikke

Kategorier

  • kombucha
  • læstedrik
  • mad
  • fermentering
  • fermetere
  • aarstiderne

For mere information kontakt:

Søren Ejlersen, 2270 0700 eller se@aarstiderne.com

Mette Andersen, kommunikations- og marketingchef, 2222 073 eller mea@aarstiderne.com

Kontakt

Jon Kiellberg

Pressekontakt Direktør, Partner Kommunikationsrådgivning og politisk analyse +45 2762 9098