Danskerne er bange for at tale

Vi markerer os konstant – men sjældent verbalt!
I et moderne samfund er vi på hele tiden. Vi markerer os på facebook, twitter og blogs. Vi skriver mails og sms’er. Vi skriver vores meninger i debatfora og på avishjemmesider. Men når det gælder den konkrete menneskelige kontakt, er mange af os bange for at udtale os.

YouGov lavede sidste år en undersøgelse, der blandt andet viste, at størstedelen af danskerne er nervøse for at tale for forsamlinger. Og det er ærgerligt, da hele vores samfundsstruktur er baseret på at tale og fungere i grupper.

Folk får ikke sagt deres mening
Den demokratiske struktur, vi har i vores samfund, er oprindeligt baseret på det antikke Grækenlands forestilling om borgeren som aktiv deltager i samfundets beslutninger. Her var det en naturlig del at skulle tale i de demokratiske forsamlinger, og behovet for bedre talere medførte blandt andet, at retorikken blev grundlagt. Her kunne vidensmænd som Aristoteles fortælle folk, hvad der kunne fremme deres sag, hvordan de bedst kunne forsvare den, og hvordan de bedst kunne forsvare sig selv.

I vores moderne demokrati er vi selvfølgelig alt for mange til, at alle kan tillades lige meget taletid på samfundsniveau. Men ofte har vi alligevel lejligheden til at tale for vores sager, ideer og tanker. På arbejde, til bryllupper, begravelser, foreningsmøder eller i skolen. Derfor er det også ærgerligt, at mange er nervøse for at stille sig op foran andre. For det er vigtigt, at vi alle kan deltage på lige fod og få sagt vores mening, og der er en række situationer, hvor vi rent faktisk har behov for at kunne tale for en forsamling. Som skoleelev har man stort behov for det. I andelsforeningen eller i fodboldklubben har vi behov for det. Og på arbejde har vi meget ofte behov for det.

At tie koster viden, og gode ideer går tabt
Mange ledere og medarbejdere på danske arbejdspladser bryder sig ikke om at tale for en forsamling, selv om det ofte er en integreret del af deres job. De skal fremlægge resultater, visioner, langsigtede såvel som kortsigtede planer og i det hele taget motivere og informere andre på arbejdspladsen. Der er altså ofte et behov og et krav om at kunne fremlægge sin viden og ideer for andre på en hensigtsmæssig måde. Derfor er det også ærgerligt, at vi ikke er mere trænede i at stille os op og tale for store og små forsamlinger. Mange er bange for at tage ordet, fordi de er bange for at lave fejl eller fremstå forkert. Derfor afholder både ledere og medarbejdere sig fra at sige noget i forsamlinger, og arbejdspladsen går dermed glip af vigtig vidensdeling og gode ideer.

Undgå undvigelser og spildtid
Mange ledere og medarbejdere forsøger at undvige at skulle tale til deres kolleger, fordi de er nervøse. Og andre bruger alt for meget tid på at forberede oplæg, taler og præsentationer, fordi de er nervøse.
Danskerne har en tendens til at tro, at de skal være naturtalenter for at være gode talere, men mange af aspekterne ved at kunne formidle et budskab klart, præcist og levende er teknikker, der kan læres.  Man kan faktisk blive bedre til at formidle hensigtsmæssigt og endda få nerverne under kontrol med træning. Men desværre er der ikke meget fokus på mundtlig formidling i vores uddannelses- og efteruddannelsessystem. I forhold til mange andre lande får vi simpelthen ikke nok træning i at tale i forsamlinger.

Den handlekraftige og dygtige leder og medarbejder er tit en, der kan stille sig op foran os og forklare, hvordan tingene hænger sammen, hvorfor, og hvordan det påvirker os. Den dygtige leder og medarbejder mestrer kort sagt de teknikker, der skal til for at lave gode og motiverende oplæg og præsentationer til små og store forsamlinger. Det er ofte ikke nok blot at fremlægge data. Man skal lære at tale sin sag med gennemslagskraft.

Læs mere om træning i gennemslagskraft her!