Historiske big data kortlægger Danmarks befolkning tilbage til 1787

Historikere og arkiver udvikler nye veje til viden om fortiden med projektet Link-Lives. Oplysninger fra folketællinger, kirkebøger og andre historiske kilder skal sammenkædes, så forskningpotentialet styrkes. Det kan bl.a. åbne for ny viden om bl.a. sygdomsmønstre på tværs af generationer. Link-Lives er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Rigsarkivet, Københavns Stadsarkiv og firmaet Ancestry. Projektet er støttet med i alt 33 mio. kr. fra henholdsvis Innovationsfonden og Carlsbergfondet.

De danske arkivers mængde, kvalitet og kontinuitet af oplysninger om enkeltpersoner matches kun få steder i verden. Men hvis forskerne vil undersøge, hvordan fx sygdomme har udviklet sig i familier igennem historien, så bliver de begrænset af, at cpr-systemet først blev indført i 1968. Først da blev det muligt automatisk at knytte personlige oplysninger om hver enkelt borger sammen. Derfor er det i dag meget arbejdskrævende at anvende al den værdifulde information, der går forud for cpr-systemet, til forskning. Den barriere gør projektet Link-Lives nu op med. Målsætningen er at samle og sammenkæde de mange oplysninger om den danske befolkning fra 1787 og frem til cpr-systemet blev indført i 1968. På den måde skabes unikke og forskningspotente livsforløbsdata.

Rigsarkivar Anne-Sofie Jensen udtaler: ”Link-Lives vil sætte historiske befolkningsdata i spil i hidtil uset omfang. Det vil udvide rækkevidden af dansk befolkningshistorie via crowdsourcing og machine-learning-baseret dataintegration, så forskerne kan kigge århundreder tilbage i tiden. De vil kunne koble informationer fra mange kilder sammen og finde mønstre og sammenhænge i meget store mængder data. For sundhedsforskere betyder det fx, at de kan forske i både arvelige og miljøpåvirkede sygdomsforekomster på tværs af generationer og få ny indsigt i langsigtede tendenser.”

Danske arkiver bliver verdensførende
Det er dog langt fra kun sundhedsforskere, der kan få glæde af Link-Lives. Datasættet vil muligøre studier inde for bl.a. historisk demografi og sociologi, som ikke tidligere har været mulige. Fx vil samfundsforskere kunne undersøge, hvad sygekassemedlemskab, skolegang eller deltagelse i foreningsarbejde gennem mange generationer har haft af betydning for menneskers liv.

For slægtsforskere vil Link-Lives ligeledes væres et kvantespring fremad. Formanden for Danske Slægtsforskere, Kirsten Sanders, udtaler: ”Dette projekt vil også fremover befæste den tætte forbindelse, der er, mellem de frivillige slægtsforskningsmæssige kompetencer og de medicinske kompetencer, ligesom slægtsforskningen i Danmark generelt vil komme til at nyde godt af de forskningsresultater, der bliver resultatet af projektet”.

Professor Anne Løkke fra Københavns Universitet arbejder med Link-Lives og er sikker på, at projektet vil få stor betydning: ”Samarbejdet vil gøre danske arkiver førende i verden på historiske livsforløbsdata over mange generationer i stor skala,” udtaler hun.

Frivilliges indsats har banet vejen
Der ligger mange års arbejde forud for realiseringen af Link-Lives. Det gælder ikke mindst arkivernes samarbejde med frivillige slægtsforskere. I mere end 25 år har frivillige afskrevet kilderne fra Danmarks historie til digital anvendelse. Det betyder, at Rigsarkivet i dag har oplysninger om millioner af mennesker navnlig i form af transskriberede folketællingsdata og kirkebøger. Det er oplysninger, der skal bruges til at bygge rygraden i Link-Lives. ”Det er vi selvfølgelig dybt taknemmelige for. Det er ægte citizen science” fortæller rigsarkivar Anne-Sofie Jensen, der ligeledes takker de to fonde der støtter projektet. ”Vi er utroligt glade for, at Innovationsfonden og Carlsbergfondet har gjort det muligt for os at være nøgleaktør i et så storstilet og værdifuldt projekt som Link-Lives. Der er ingen tvivl om, at det vil skabe fundamentet for vigtige resultater for dansk forskning.”

Yderligere oplysninger Kontaktpersoner

• Allan Vestergaard, områdeleder, Rigsarkivet, tlf. 41 71 72 49
• Ole Magnus Mølbak Andersen, vicedirektør, Rigsarkivet, tlf. 41 71 73 11
• Julie Avery, Presseansvarlig, Rigsarkivet, tlf. 41 71 72 41

Faktaboks Link-Lives gennemføres i løbet af de næste fem år (2019-2024). Projektet er et samarbejde mellem Rigsarkivet, Københavns Universitet, Københavns Stadsarkiv samt firmaet Ancestry. Umeå, Tromsø, Edinburgh og Radboud universiteter bidrager også til projektet.

Fondsmidler
Innovationsfonden giver 11 millioner kroner til Link-Lives (2019-2022). Barbara Revuelta-Eugercios (Rigsarkivet) er projektleder. Fonden betaler for den teknologitunge del af projektet, dvs. softwareudvikling, kobling gennem machine learning, etablering af de ukomplicerede links, webpage og for-udvikling af beta-version af stamtræ-donations-platform. Herved kan man sammenkæde oplysninger fra folketællinger, kirkebøger og andre historiske kilder. Læs mere her: https://innovationsfonden.dk/da/nyheder-presse-og-job/historiske-data-kan-give-ny-indsigt-i-arvelige-sygdomme

Carlsbergfondet giver 22 mio. til Link-Lives (2019-2024) til Anne Løkke (Københavns Universitet). Midlerne går til den tidskrævende historiske grundforskning, der er nødvendig for at få fuldt udbytte af machine learning, at kunne transskribere to nøglefolketællinger fra det tyvende århundrede, og at kunne inddrage forskerrekruttering i projektet så der kan sikres, at ekspertise i dataanalysebaseret historieforskning ikke kommer til at mangle i næste generation af historikere i Danmark. Læs mere her: https://www.carlsbergfondet.dk/da/Nyheder/Nyt-fra-fondet/Nyheder/CF-uddeler-200-millioner-kroner-til-nye-Semper-Ardens-projekter)