Rigsarkivet kæmper mod ”fake news”

Nettet flyder med ”fake news”. Med få klik kan løgn blive til ”sandhed” og delt på tværs af landegrænser. Derfor har kildekritik aldrig været vigtigere, end det er i dag. Rigsarkivet går ind i kampen og prøver at klæde danske skolebørn fra 6. klasse og opefter på til at gå verden kildekritisk i møde.

Rigsarkivets magasiner rummer i dag 460 hyldekilometer originale dokumenter og 150 terabyte digitale arkivalier. De originale dokumenter er ikke nok som et værn mod ”fake news”. For autenciteten giver i sig selv ikke en sand historie. Kildekritikken er en nødvendig ingrediens – især i en tid, hvor både børn og voksne som en del af hverdagen kan risikere at møde opdigtede historier. Derfor skal skoleelever helt ned til 6. klasse, ifølge Undervisningsministeriets retningslinjer, undervises i kildekritik.

”Man kan mene, at det er en lidt stor mundfuld for skolebørnene, men med nogle nye kildekritiske redskaber, skærer vi kildekritikken til mundrette bidder”, fortæller Annette Østergaard Schultz, der er en del af Rigsarkivets skoleteam. Nu lancerer hun sammen med Rigsarkivet et spritnyt digitalt undervisningstilbud: ”Spadeslaget i Haderslev 8. december 1940”, der kan hentes gratis på nettet.

Kildekritik til 12-årige starter på fodboldbanen

De kildekritiske redskaber, som blandt andet indbefatter fire film, tager udgangspunkt i en hverdagsoplevelse: En fodboldkamp. Det skal illustrere, hvordan noget så simpelt som en fodboldkamp kan afhænge helt af øjnene der ser. ”Vi har arbejdet målrettet med at møde børnene der, hvor de er – i en helt almindelig hverdagssituation – for at lade dem prøve kræfter med en række værktøjer til kildekritisk analyse på en vedkommende måde.”

Fake news og fortielser under besættelsen

Undervisningsmaterialet slutter dog ikke på fodboldbanen, men består af fire kildesæt, hvor den kildekritiske viden kan blive afprøvet. Kildesættene bevæger sig tilbage i historien til Spadeslaget i Haderslev. Det er 8 måneder inde i den tyske besættelse af Danmark, da 400 danske nazister marcherer gennem gaderne. Nogle af dem er iført skrårem, brune skjorter, støvler og de er bevæbnet med korte og lange spader. ”Her overtræder nazisterne tre af besættelsestidens forbud: Uniformsforbud, våbenforbud og forbud mod offentlige demonstrationer”, fortæller Annette Østergaard Schultz.

Da politiet træder til og der bliver tilkaldt forstærkninger, ender det blodigt med mange sårede på begge sider. Omkring 239 danske nazister anholdes, men senere bliver Rigspolitichefen beordret til, gennem Udenrigsminister Scavenius, at frafalde alle tiltaler mod nazisterne. Pressen fortier dette og derfor forbliver Spadeslaget, i befolkningens øjne, et nederlag for de danske nazister.
”Det er noget af det børnene finder ud af undervejs i forløbet. Og når de kommer ud på den anden side, så håber vi, at de er blevet klædt godt på til at møde en verden, hvor man skal bruge sin kritiske sans og ikke altid kan regne med alt det, man læser eller ser – hverken på nettet eller på TV.”

Yderligere oplysninger

Kontaktpersoner:
Vedrørende undervisningsmaterialet Spadeslaget i Haderslev:
Arkivar Annette Østergaard Schultz, as@sa.dk, 41 71 74 53.

Vedrørerende Rigsarkivets undervisningsmaterialer generelt:
Arkivar Mai-Brit Lauritsen, mbrl@sa.dk, 41 71 74 30.