Skip to main content

Håndværktøj til effektiv produktion af eltavler

Nyhed   •   Mar 17, 2017 10:22 CET

Rittals forretningsenhed "Rittal Automation Systems" med et nyt sortiment af håndværktøj til tavleproduktion.

Maskiner og automation kan klare meget, men ikke alt. Rittal har introduceret et nyt sortiment af håndværktøj til tavlebyggere, der skal håndtere manuelt præcisionsarbejde i tavleproduktion.

Industrien taler om automatisering af processer og det intelligente flow af data imellem processer. Automation er også så småt begyndt at slå igennem, blandt andet på grund af udviklingen af hel- og semiautomatiske bearbejdningsmaskiner, der er på markedet blandt andet fra Rittal Automation Systems. Man skal dog ikke overse behovet for menneskelig interaktion og overblik. Den skandinaviske produktion af eltavler udgøres fortsat i høj grad af manuelle processer, og tavlebyggerne har brug for professionelt tilpasset værktøj, der gør produktionen lettere.

Rittal er blevet helhedsleverandør ved at tilbyde et sortiment af håndværktøj lavet specielt til tavlebygning og elinstallation, såsom skruetrækkere, tænger, presse- og håndholdt standseværktøj.

– Som markedsleder indenfor indkapslingssystemer og fysisk IT-sikkerhed føler jeg, at det er positivt at kunne bidrage til mere effektiv montage af indkapslinger, siger Per Magnusson, Scandinavian Business Development Manager for Rittal Automation Systems.