Skip to main content

Nye moduler til datacentre

Pressemeddelelse   •   Apr 19, 2016 08:52 CEST

Det har aldrig været så enkelt at bygge et datacenter med høj ydeevne og maksimal sikkerhed. På CeBIT 2016 præsenterede Rittal hvordan, og højdepunktet var modulerne til cloud-løsninger

Datacentre med høj effektivitet bliver en nødvendighed for digitalisering af fremtidens fabrikker, hvor maskiner og produkter kommunikerer direkte og omstillinger sker automatisk. Energieffektive og fremtidssikre datacentre var dermed fokus for IT-messen CeBIT 2016 i Hannover.

Energieffektivt og sikkert

Præsentationen fokuserede på alt-i-et-løsninger, som rækker fra mindre højdensistetsløsninger (Smart Packages) og mikrodatacentret til containerløsninger for datacentre. IT-miljøerne i containerne bygges med hjælp af forkonfigurerede plug & play-moduler og får tydeligt defineret driftsomkostninger.

–Gennem vores modulære løsninger kan vi finde den perfekte løsning for rack, klimatisering, strømforsyning og overvågning, siger Olof Tambour, produktchef for IT-infrastruktur hos Rittal A/S

RiMatrix BCC for cloud-tjenester

Et af højdepunkterne var RiMatrix BCC (Blanced Cloud Center), som består af standardiserede løsninger til IT-udstyr (datacentre), Chillere og for Power (UPS). Med disse moduler kan Rittal, sammen med iNNOVO Cloud GmbH, levere komplette cloud-løsninger.

– Time-to-market er ofte en kritisk faktor for vores kunder. At kunne sætte sin energieffektive IT-infrastruktur i drift på kortest mulige tid bliver blot mere og mere vigtig. På CeBIT viste Rittal hvordan modulære containerløsninger kan anvendes til at bygge en fysisk IT-infrastruktur til private cloud-miljøer. Sammen med IBM præsenterede Rittal endda en konfigureret datacontainer, som anvendes som standard ved Lefdal Mine Datacenter i Norge.

IT-løsninger for små og mellemstore virksomheder

Med forskellige ”Smart Packages” demonstrerede Rittal skalérbare modulære produktkombinationer til små og mellemstore virksomheder. Kombinationen består af 2-6 rack, nye splitkølere (LCU), redundant strømforsyning og overvågning. Derudover præsenterede de den nye TS IS serverrack og TE8000 IT netværksskab med alle deres alternative konfigurationsmuligheder.

Rittal, som indgår i den tyske koncern Friedhelm Loh Group, er verdensledende inden for indkapslinger til industriel automatisering og fysisk IT-sikkerhed. Rittals produktsortiment omfatter indkapslinger, strømfordeling, klimateknik, IT- infrastruktur og software & service. Rittal blev grundlagt i 1961 og har 10 højteknologiske produktionssteder, 63 datterselskaber og over 40 agenturer over hele verden. Med over 10.000 medarbejdere er Rittal det største selskab i Friedhelm Loh Group.