Pressemeddelelse -
Fitness åbner i Vestbad
Første skridt mod det topmoderne Vestbad bliver taget den 1. marts, hvor den nye fitness-afdeling åbner.
"Nu starter alt det gode, vi har ventet på. Fitness-afdelingen har det nyeste udstyr og er dermed første step mod det topmoderne Vestbad. Når det hele er færdigt, får vi et unikt sted her på Vestegnen, som det er meget svært at komme udenom, hvis man er til sundhed og velvære", siger Ulrik Olsen, der er leder af Vestbad.
Ombygningen fortsætter både inde og ude. Om et halvt år åbner Vestbad op for alle de nye faciliteter indendørs. Vestbad har åbent under renoveringen. I foråret 2019 åbner det renoverede friluftsbad.
Fakta
Vestbad Fitness åbner torsdag den 1. marts kl. 9.00, hvor bestyrelsesformand Lene Due klipper snoren. Hele åbningsugen er der spændende aktiviteter og gode tilbud, som kan ses på www.vestbad.dk.