Skip to main content

Ny daginstitution indviet

Pressemeddelelse   •   Aug 21, 2019 15:08 CEST

Rødovre Kommune har netop indviet en ny daginstitution. Dermed er kommunen ved at have håndteret det store pres på dagsinstitutionerne, som er opstået efter flere år med historisk stor tilflytning.

De seneste år har Rødovre oplevet en historisk stor tilflytning. Kommunen har løbende bygget flere nye daginstitutioner og udvidet en række eksisterende, så der er plads til alle de nye små Rødovreborgere. Med den nye daginstitution, Børnehuset Espelunden, er man godt på vej til at have tilstrækkeligt med pladser til de 0-5 årige.

”Vi følger børnetallet tæt og bygger nyt, så der er plads til alle børn, og der er gode rammer for leg og læring. Nu er vi ved at være i mål med daginstitutionerne. Vi er også i gang med at løse udfordringen på skoleområdet, hvor vi i de kommende år investerer op mod 200 mio.kr. på udvidelse af skolerne”, siger formanden for Børne- og Skoleudvalget Flemming Lunde Østergaard Hansen.

Den nye institution har kostet ca. 44 mio.kr. at bygge og får plads til ca. 180 børn.

”Det er en lys og moderne daginstitution i høj kvalitet. Den lever op til den standard, som vi kender fra Rødovre”, siger Flemming Lunde Østergaard Hansen.

Børnehuset Espelunden (Risterivej 10, 2610 Rødovre) holder åbent hus for alle naboer og interesserede lørdag den 7. september kl. 10-12.

Fakta om Børnehuset Espelunden

  • Daginstitutionen er allerede taget i brug. Der er pr. 1. september indskrevet 59 vuggestuebørn og 29 børnehavebørn.
  • Der er plads til ca. 180 børn
  • Udenfor er der en naturlegeplads med masser af udfordringer og aktiviteter for børnene
  • Både inden- og udendørs kan børnene tage en rutsjebane ned fra 1. sal
  • Den nye daginstitution har kostet ca. 44 mio.kr. at bygge.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.