Gå til indhold
Nyt folkemøde i Rødovre

Pressemeddelelse -

Nyt folkemøde i Rødovre

Rødovre får sit eget mini-folkemøde lørdag den 10. september. Det bliver en festdag for det lokale fællesskab, demokrati og foreningerne.

”Vi er inspireret af Folkemødet, som man kender det fra Bornholm, men vi gør det på vores egen måde. Vi kalder det ’RØDovredagen’. Det er en ny måde at tage samtalen om vores fælles fremtid i lokalområdet, så man kan se frem til mange spændende debatter. Men der vil også være et væld af aktiviteter og underholdning. Der vil være noget for enhver smag og for alle, der holder af Rødovre”, siger borgmester Erik Nielsen.

RØDovredagen finder sted lørdag den 10. september kl. 10-14, og der vil være debatter og aktiviteter på rådhuspladsen, hovedbiblioteket, rådhuset og i Kulturhuset Viften. 

Programmet er vedhæftet.

Rødovre Kommune
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Danmark