Skip to main content

1960'ERNE BLOMSTRER I DEN BLÅ NAT

Pressemeddelelse   •   Maj 17, 2018 13:55 CEST

Frederikssund Museum, Færgegården, skruer tiden tilbage til 1960’ernes Danmark, når der er Blå Nat den 1. juni. Illustration: Shutterstock

Rekreation, romancer og roulader - Frederikssund Museum, Færgegården, skruer tiden tilbage til 1960’ernes Danmark, når Jægerspris Hovedgade 'går i blåt' den 1. juni.

1960'erne er et årti, som vi både kender som de glade tressere og en turbulent tid. Det er en tid med højkonjunktur, der bl.a. betyder en udflytning fra storbyen, kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og mere rum til fritid, ferie og tilkøb af efterkrigstidens goder såsom bil, køleskab og tv. Det sætter sit præg på Danmarkskortet, hvor parcelhusene skyder op i forstæderne, mens sommerhusene bliver yndede tilflugtsmål.

Den nye livstil sætter også præg på madkulturen, hvor kvinderne får mindre tid i køkkenet. Det betyder en drejning væk fra det sparsommelige og tidskrævende – og en helt ny bølge båret af overskud og interesse. 60’ere er dog også en tid med markører som rock'n'roll, sociale protester og et trykket politisk klima, hvor vi i år kan fejre 50-året for studenter- og ungdomsoprørerne i ’68. 

Kom forbi Færgegårdens stand til kaffeslabberas, hvor vi vil sætte jeres sanser i spil, når vi sludrer om 60’erne og sætter jeres viden og erindringer på en prøve!

Tid, pris og sted 

1. juni, 16-22
Gratis
Jægerspris Hovedgade

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.