Pressemeddelelse -

ÅLENS MYSTISKE LIV - FJORDFOREDRAG PÅ FREDERIKSSUND MUSEUM

Mennesker langs Roskilde fjord har levet i tæt samspil med ålen gennem årtusinder. Nu er den tæt på at uddø. Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til foredrag om et truet dyr med mange mysterier og stor kulturhistorisk betydning torsdag den 14. november.

Ålen har altid været omgærdet af mystik. Den kan vandre store distancer over vand, engang fandtes den i selv de mindste vandhuller, og så har ikke mindst dens gydevandring på ca. 6.000 km til Sargassohavet fascineret mange igennem tiderne.

Derudover har ålen været én af de allermest eftertragtede fisk at fange og spise, stort set siden de første mennesker kom til. Men ålen er nu så truet, at der er stor risiko for, at den uddør, og derfor forskes der intenst i mange aspekter af ålens liv, især med det formål at kunne redde ålen.

Alt dette og meget mere vil fiskeplejekonsulent Mads Christoffersen fra DTU Aqua, fortælle om den 14. november kl. 19-21. 

Det er håbet at mange fiskeri- og naturinteresserede vil komme og bidrage med deres erfaringer, så man i fællesskab vil kunne gøre hinanden klogere på ålen.

Tid, sted, pris:

14. november kl. 19:00 – 21:00
Pris: kr. 50,- Prisen inkluderer adgang til museet.
Billetter kan købets ved indgangen eller på billetto.dk.
Frederikssund Museum, Færgelundsvej 1, 3630 Frederikssund

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • frederikssund museum
  • truet dyr
  • natur
  • dtu
  • ål
  • mads christoffersen
  • fiskeri

Frederikssund Museum, Færgegårdens permanente udstilling fortæller historien om, hvordan Roskilde Fjord har formet og påvirket menneskets liv fra oldtiden og frem til nutiden.

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Kontakt

Stefanie Høy Brink

Museumsinspektør Formidling og nyere tid +45 46 31 81 51