Pressemeddelelse -

BLIV DETEKTORFØRER FOR EN DAG

I samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes Land inviterer Lejre Museum til en helt særlig oplevelse, når vi i efterårsferien giver børn og unge mulighed for at prøve kræfter med detektorarkæologien. 

Sammen med lokale detektorførere skaber vi rammerne for en dag, hvor deltagerne både får mulighed for at opleve imponerende, udstillede detektorfund, bliver præsenteret for teknikken og reglerne i detektorarkæologien samt selv få lov til at gå med detektor i den fantastiske natur i Nationalpark Skjoldungernes Land.

Vi mødes på Lejre Museum, hvor vi både går på opdagelse i udstillingen 'Sagnkongernes Lejre' og selvfølgelig opleverpop up-udstillingen 'At gå med detektor - Suset fra fortiden'. Herefter går vi i samlet flok til marken midt i skjoldungelandet, hvor vi bevæbnet med detektor går på jagt efter historien og mærker suset fra fortiden.

Medbring madpakke og drikke, som spises i det fri. Husk tøj og fodtøj efter vejret. Vi sørger for metaldetektor og oplæring i brugen af samme, som deltagerne deles om to og to. Ved evt. fund af formodet danefæ er det lovpligtigt at indlevere fundet.

Vi følges tilbage til Lejre Museum, hvor dagen slutter kl. 15 og alle nye detektorførere vil få udleveret diplom for deltagelse.

Aldersgruppe: 10-17 år

Tilmelding nødvendig

Voksne er velkomne til at stå på sidelinjen, men det kræver en entré til Lejre Museum på kr. 50. Der skal ikke bestilles billetter på forhånd til de voksne.

Arrangementet er en del programrækken for pop up-udstillingen 'At gå med detektor - Suset fra fortiden', der kan opleves på Lejre Museum frem til d. 31.10.19.

Pop up-udstillingen 'At gå med detektor - Suset fra fortiden' er udviklet i samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes Land.

Læs mere om udstillingen her:
http://lejremuseum.dk/at-gaa-med-detektor/

Tid, pris og sted

15+16+17. oktober,  kl. 11-15.

Gratis. Tilmelding nødvendig via billetto.dk. Der er et begrænset antal billetter.

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • skjoldunger
  • nationalpark
  • nationalpark skjoldungernes land
  • detektor
  • lejre museum

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Kontakt

Isabella No'omi Fuglø

Museumsinspektør 42 24 52 51

Relateret materiale