Pressemeddelelse -

BORGERMØDE OM FREDERIKSSUND MUSEUMS NYE UDSTILLING

Borgere i Frederikssund, Jægerspris, Skibby og Slangerup inviteres til borgermøde på Frederikssund Museum d. 9. november om museets genåbning og nye udstilling.

Til marts genåbner Frederikssund Museum med en helt ny permanent udstilling. Museet har været lukket siden starten af 2016 for at gøre plads til opbygningen af en helt ny udstilling, der med et helt nyt udstillingsdesign og interaktive installationer sætter fokus på det historiske samspil mellem menneske og fjord.

Derfor inviteres alle interesserede til åbent borgermøde på Frederikssund Museum d. 9. november kl. 19.30, hvor museumsdirektør Frank Birkebæk vil informere om indholdet i den nye udstilling. Her vil der også være mulighed for at stille spørgsmål til den nye udstilling. Museet serverer kaffe og sødt.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • frederikssund museum
  • fjorden
  • fjord
  • historie
  • borgermøde
  • dialog

Frederikssund Museum er en del af museumskoncernen ROMU, som blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkemuseet, Sankt Laurentius, Tadre Mølle og Domkirkemuseet

ROMU undersøger, indsamler og formidler kulturarven i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, og er et af 10 museer, der på landsplan, er blevet udpeget af Kulturarvsstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. ROMU forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.

ROMU arbejder tæt sammen med en lang række aktører herunder bl.a. Roskilde, Frederiksund og Lejre Kommuner, Roskilde Universitet, Roskilde Bibliotek samt en lang række nationale og internationale kulturaktører. ROMU er arbejdsplads for mere end 50 museumsansatte

Kontakt

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535