Pressemeddelelse -

EN AFTEN OM GULD OG SKATTE PÅ FREDERIKSSUND MUSEUM

Guld og svimlende rigdomme kaster glans over aftenen, når arkæolog og museumsinspektør Palle Østergaard Sørensen fortæller om markante guldskatte og værdifulde fund fra Fyn. Det sker onsdag den 1. november kl. 19 på Frederikssund Museum.

Det rige jernaldercenter i området ved Gudme og Lundeborg på det sydøstlige Fyn, har været kendt i arkæologiske kredse siden starten af 1800 tallet. I denne periode blev her fundet en række markante guldskatte ved markarbejde og den største af disse skatte er den såkaldte Broholmskat, der med sine mere end 4 kg stadig er Danmarks største guldskat. 

Ansporet af disse fund har der sidenhen været foretaget mange arkæologiske undersøgelser på egnen, bl.a. på jernaldergrav-pladsen ”Møllegårdsmarken” mellem kysten og Gudme, hvor der samlet er fundet mere end 2000 grave fra perioden 100 f.kr.- 400 e.Kr. I 1980erne startede flere amatører afsøgninger med metal-detektor på arealerne rundt om Gudme. Herved fremkom en række nye skattefund og et utal af enkeltgenstande af ædelmetal.

Museumsinspektør Palle Østergaard Sørensen, ROMU, som har deltaget i udgravningerne, fortæller denne aften om Gudmefundene. Bl.a. også om udgravningen af en række specielle halbygninger, som adskilte sig markant fra husene i den omgivende bebyggelse fra perioden 150 – 550 e.Kr.

Tid, pris, sted:

1. november, kl. 19-20.30
45 kr.
Frederikssund Museum, Færgelundsvej 1, 3630 Frederikssund

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • frederikssund museum

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Kontakt

Palle Østergaard Sørensen

Arkæolog 22926858