Pressemeddelelse -

En hybrid mellem et moderne museum og et pulserende kulturhus

RAGNAROCK er officielt åbnet. Museet for pop, rock og ungdomskultur er et af Danmarks mest moderne museer, men det er også et pulserende kulturhus fuld af arrangementer, koncerter, foredrag og quizzer. 

Arrangementskalenderen er allerede ved at tage form på RAGNAROCK blot en lille uge efter den officielle åbning. Museet har bl.a. lavet en aftale med Politiken PLUS, der giver alle medlemmer af fordelsklubben rabat på entréen og særlige arrangementer.

Foredrag og musikquiz

Den 26. maj kl. 19-21 er der således Politiken PLUS-arrangement. Her er det muligt at møde museumsinspektør Rasmus Rosenørn og konservator Camilla Bastholm, der fortæller om hvordan man samler ind i sin egen samtid og hvordan man konserverer hverdagsting som plakater, plader og fan-merchandise. Og d. 1. juni kl. 20-22 afholder museet sin første musik-quiz, hvor temaet er festivaler.

Warm-up til Roskilde Festival

Det er svært at komme uden om Roskilde Festival, når man er et musikhistorisk museum i Roskilde. Derfor er der fri entré på RAGNAROCK for alle festivalgæster i warm-up-dagene fra d. 25.-29. juni, hvor der bl.a. vil være lounge på den røde løber med musik og god stemning.

Gratis arrangementer hver uge

Hver onsdag holder museet aftenåbent til kl. 22.00, og hver søndag er der gratis omvisninger i udstillingen med guide fra kl. 12-14. Hver søndag er der desuden børneværksteder for en flad 20'er fra kl. 11-14. 

Læs mere om museets arrangementer på Facebook eller museumragnarock.dk

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • museum ragnarock
  • roskild festival
  • musik
  • kultur
  • museum

RAGNAROCK - museet for pop, rock og ungdomskultur er en del af museumskoncernen ROMU, som blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkemuseet, Sankt Laurentius, Tadre Mølle og Domkirkemuseet

ROMU undersøger, indsamler og formidler kulturarven i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, og er et af 10 museer, der på landsplan, er blevet udpeget af Kulturarvsstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. Roskilde Museum forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.

ROMU arbejder tæt sammen med en lang række aktører herunder bl.a. Roskilde, Frederiksund og Lejre Kommuner, Roskilde Universitet, Roskilde Bibliotek samt en lang række nationale og internationale kulturaktører. ROMU er arbejdsplads for mere end 50 museumsansatte

Kontakt

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535

Relaterede events